Fra flyvende reklamesøjle til diskret øje i det høje. Zeppelineren får revanche.

2.08.2011 tekst: Boris Gullev

Zeppelineren er tilbage

BilenIkke siden de tyske Zeppelinere bombede London under 1. Verdenskrig har nogen rigtigt taget dem alvorligt. Og efter passagerflyets indtog på markedet for interkontinentale rejser blev zeppelineren fortjent overladt til et noget kummerligt liv - oftest som flyvende reklamesøjle eller som fasttøjlet turistattraktion.

Men nu ser det ud som om, at den gamle gigant igen kommer i omdrejninger.

Reelt kommer luftskibet til at fungere som en slags satellit, bare til en brøkdel af prisen  

Zeppelineren er nemlig en ideel platform til alle former for overvågning og rekognoscering på jordens fjerne slagmarker. Det har en af militærindustriens velkendte giganter tænkt sig at lukrere på.

Læs også: Ny helikopter slår hastighedsrekord

Lockheed Martin har for få dage siden 'søsat' sit High Altitude Airship for at gennemteste systemerne inden alverdens forsvarschefer kan komme til fadet med checkhæftet. Specielt den langtrækkende udgave af det ubemandede luftskib, kaldt HALE-D, ventes at blive attraktiv for de høje herrer med sildesalaten på brystet.


I op til 20 kilometers højde skal de nye højteknologiske zeppelinere overvåge landjorden  - oftest i konfliktzoner med 'low tech'-modstandere.

HALE-D er selvsagt konstrueret i de stærkeste komposit-materialer og drives frem af solfangere på 'ryggen' af giganten som fra op mod 20 kilometers højde skal overvåge konfliktzoner og sende live-billeder hjem til kommandostationen. Reelt kommer luftskibet til at fungere som en slags satellit, bare til en brøkdel af prisen.

Under testen i sidste uge skulle luftskibet nå en højde på 60.000 fod, men nåede blot op i 32.000 fods højde før der opstod problemer og skibet måtte nødlande i et uvejsomt skovområde. Dog uden de store strukturelle skader, oplyser Lockheed Martin, der siden 1928 har været hovedleverandør til det amerikanske luftvåben.

Læs også: Privat jetfly til 1 million kroner

borsen statistik bnt
Type
Luftskib
Se også
- Kampfly når 1700 km/t på en tankfuld sennep
- Ny angrebsubåd til 10 milliarder kr.
- Fly-laser ramte missil med Lysets Hastighed
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste