Honda har arbejdet meget med udsynet bagtil, hvor glasarealet nu er større. Bagagerummet sluger stadig imponerende 477 liter.

30.01.2012 tekst: Thomas Wulff foto: Honda

Velopdragen Civic til privatleasing

BilenNiende generation af Hondas populære Civic byder på et mere glat design, bedre komfort samt mere miljøvenlige motorer.

At det kræver mod at designe en bilmodel, der skiller sig ud fra mængden, er den nuværende Honda Civic et glimrende bevis for. Modellen fra 2006 vækker stadig opsigt med sit futuriske udtryk og kileformede formsprog.

Attraktive privatleasing-priser være detonatoren for modellens indtræden i Golf-klassen  

I den nye Civic har Hondas designteam skruet ned for vildskaben og glattet designet ud. Du genkender kileformen, men de mest aparte elementer er retoucheret bort, og Honda Civic anno 2012 er mindre opsigtvækkende end den forrige. Til gengæld er den nye Civic 35 cm længere, og Honda har bibeholdt forgængerens luftige kabine, hvis rummelighed ikke matches af andre i klassen.

Civicinteriøret er nyt med en flot layout. Toppen af instrumentbordet er blødt at røre ved, men bunden i hård plastik

Ved at anvende en patenteret løsning med en flad tank placeret i midten, samt en undervogn med torsionsstave bagtil, er pladsforholdende ved bagsædet og bagagerum suveræne. Hele 477 liter sluger bagagerummet, hvis bagklap nu har mere glas for at forbedre udsynet.

Honda har valgt at udvikle den nye Civic baseret på input fra nuværende Civic-ejere. I sig selv en risikabel manøvre, for kunderne har unægteligt mange ønsker, og for mange kokke kan give røg under motorhjelmen.

Læs også:
Suveræn elbil uden achilleshæl
Årets vigtigste nyheder - Personbiler
Audi: Stadig vor smukkeste bil nogensinde

Rendyrket køredynamik

Når det gælder rendyrket køredynamik, er den snart forhenværende Honda Civic blandt de bedste i klassen. Derimod kneb det med komforten og støjgener fra blandt andet vindstøj.

Honda fandt løsningen i den nedlagte Formel 1-afdeling, hvor flere vindtunneleksperter blot ventede på en ny udfordring til at erstatte tidsfordrivet med at bygge papirflyvere. Vi er heller ikke kørt mange kilometer fra lufthavnen i Malaga, før den nye Civic imponerer med en meget tyst fremfærd. Den aerodynamiske udformning leder effektivt luftstrømmene over bilen, mens bedre støjisolerende materialer lægger en dæmper på hjul- og motorstøj.

Du kan i stilhed nyde interiøret, der er nyt og designet med et layout, der er delt i to zoner, henholdsvis en køreorienteret- og en komfortzone 

Med andre ord kan du i stilhed nyde interiøret, der er nyt og designet med et layout, der er delt i to zoner, henholdsvis en køreorienteret- og en komfortzone. Bag rattet toner en stor analog omdrejningstæller frem, mens det digitale speedometer er placeret i en særskilt ramme på toppen af instrumentbordet.



Motorprogrammet består stadig af to benzinvarianter, henholdsvis en 1,4 og 1,8, samt en 2,2 diesel. Alle har nu automatisk stop/start-system, og dieselmotoren er blevet yderligere optimeret til at køre 23,8 km/l.

Desværre er der gået for meget økoflip i den firecylindrede diesel, der, trods 150 hk og 350 Nm, opleves uinspirerende med en sløv speederespons. Samtidig byder den standardmonterede sekstrins manuelle gearkasse på et sjette gear, der har en længere udveksling end Nilen.

Bjergrige motorveje

På de bjergrige motorveje i Sydspanien var vi flere gange nødsaget til at skifte til 5. gear for at holde den tilladte hastighed, når det gik op ad bakke. Måske er vi blevet for forvente med den gode køreoplevelse i Honda Civic, men et par ekstra km/l synes som en høj pris at betale i den normalt så køreglade Honda.

Lidt bedre bliver det senere på dagen, da jeg i 1,8-benzineren angriber en serie af spanske landeveje af tvivlsom beskaffenhed. Igen kunne speederresponsen være bedre, men under topstykket aner jeg de klassiske Honda-dyder og 142 hk. Du skal svinge pisken, før omdrejninger løber på motoren, til gengæld glider gearskiftet med en herlig mekanisk præcision, og styretøjet byder på en god respons.

Det er dog undervognen, med flyende bøsninger, der for alvor vil imponere dig. Enhver ujævnhed absorberes med en utrolig elegance, uden at det ødelægger bilens gode balance. Den nye Honda Civic kører ikke længere så skarpt som en Ford Focus, til gengæld er den lige så komfortabel som en Ford Mondeo.

Den danske Honda importør er klar med den nye Civic i starten af det nye år, og igen vil attraktive privatleasing-priser være detonatoren for modellens indtræden i Golf-klassen.

Læs også:
Her er Danmarks billigste hybridbil
Luksus-autocamperen står til søs
Verdens bedste sportsvogn? Der er noget om snakken

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Honda
Pris
282.900 Kr.
Model
Civic 1,8 Sport
Årgang
2012
Se også
- VW Up! Største tyske krigserklæring siden 1930erne
- Opel sætter turbo på familieslæden
- Volvo-prototype kører 52 km/l
Fakta
Honda Civic 1,8 Sport

■ Yderst rummelig kompaktbil
Motor: R4, 1.798 ccm, 16V
Effekt: 142 hk v/6.500 omdr.
Drejningsmoment: 174 Nm v/4.300 omdr.
Transmission: Seks-trins manuel
Egenvægt: 1.205 kg
Acc. 0-100 km/t: 9,1 sek.
Tophastighed: 215 km/t
Forbrug, bl. kørsel: 17,2 km/l
CO2-udledning: 137 g/km
Grundpris: 282.900 kr.
Privatleasing: 48 mdr./60.000 km.
Udbetaling: 15.000 kr.
Mdl. Leasing: 2.900 kr.

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste