BilenMercedes var i sin tid blandt de allerførste, der sendte en moderne SUV på gaden i 1997, og nu prøver man at genopfinde M-klassen igen.

En ny tid dikterer et mere afdæmpet og mindre brovtende design, og miljøet kræver downsizing af motorerne og lavere forbrug. Begge krav opfyldes af basismodellen Mercedes ML 250 – det ene knapt så heldigt som den anden.

M-klassens Twinturbo teknologi giver både 204 hestekræfter og et officielt forbrug på op til 16,7 km/l 

Den nye M-klasse udmærker sig først og fremmest ved en rigtig fin, firecylindret dieselmotor.

Jo – bare fire cylindre, som ellers for få år siden ville være totalt no-go til en stor SUV i premiumklassen. Men den fornemme sag på bare 2,1 liter slagvolumen beviser overlegent, at den tid er forbi.

Mercedes kalder den godt nok en 2,2 liters motor, og tyskerne plejer at have styr på deres afrundingsregler, men det nøjagtige slagvolumen er altså 2.143 ccm.

Nøgtern og skrabet som altid i kabinen på BMW’en, hvor køreglæden kommer indefra.

Desto mere imponerende er dens præstationer, hvor twinturbo teknologi giver både 204 hestekræfter, et fornemt bundtræk og et officielt forbrug, som får brændstoffet til at række op til 16,7 km/l alt efter udstyr. Hvis man så vælger en 93 liter tank som ekstraudstyr, giver det en teoretisk rækkevidde på over 1500 km!

Med en vis ret kalder Mercedes selv sin nye M-klasse en “pioner for en helt ny generation af ansvarsbevidste SUV’er”.

Læs Også:
Peugeot 4WD - Langsomt men sikkert ud ad sandkassen
Herrevogn og Folkevogn på samme tid
Årets vigtigste nyheder - Personbiler

Det lyder kedeligt, men det er det langtfra. Den firecylindrede perle er godt over sine ting, og umiddelbart bemærker man ikke, at der mangler to cylindre i forhold til den tidligere grundmodel, ML 300 CDI.

Rent faktuelt – og taktisk klogt – har ingeniørerne fra Stuttgart landet niveauet for hestekræfter og drejningsmoment på nøjagtigt samme tal som forgængeren. Kun i acceleration halter den nye en anelse bagefter, og når man kommer højt op i hastighed, mærker man også, at kræfterne i praksis slipper op lidt tidligere.

Men man savner ikke de seks cylindre, når det gælder gangkultur, støjniveau og vibrationer, blandt andet på grund af to balanceaksler i motoren. Den er slet ikke grov i mælet. Motoren spiller i øvrigt lige så fornemt som altid sammen med det syvtrins automatgear, som her optræder i en ny version med nedsat indre friktion.

Sidste generation af M-klassen var en sand komfortmester i klassen, og Mercedes spiller stadig ud med en affjedring til den komfortable side. Lidt for blød efter min personlige smag, og ifølge dommerpanelets hukommelse er der i hvert fald ikke sket noget fremskridt i køreegenskaberne.

Lækkert rat, et interiør til topkarakter og masser af aflæggeplads i midterkonsollen løfter M-klassen.

Interiøret er lækkert med et flot rat, som nærmest er et sportsrat, lækre sportssæder og rigtig god aflæggeplads foran. Her spiller det selvfølgelig ind, at gearvælgeren sidder som en lille stilk under rattet, så den ikke tager plads i midterkonsollen.

I en direkte sammenligning med BMW X5 vinder Mercedes også kampen om bagsædet, hvor M-klassen byder på mere lårstøtte i bedre formede sæder, og som en god detalje kan ryglænet justeres i hældning.

Når det kommer til designet, bliver det jo lidt subjektivt. Men sagen er klar, set med mine briller: Den nye M-klasse virker som et designmæssigt tilbageskridt i forhold til forgængeren, og den blegner i forhold til den mere spændstige X5.

Designmæssigt blegner den nye M-klasse i forhold til den mere spændstige X5 

Det er som om, at den store Mercedes ikke rigtigt vil være ved, at den er en SUV.
Dét udtryk er selvfølgelig ikke tilfældigt, men resultatet virker som en underlig mellemting. Bagenden syner dog mere elegant end den lidt højrumpede BMW. Her virker M-klassen bedre og lidt mere fræk og kantet i retning af den lille Mercedes GLK.

 Bagenden er den mest heldige vinkel på den nye M-klasse. Lidt fræk og kantet a la lillesøsteren GLK.

På bundlinjen står en fornem, firecylindret motor, et design, der kan diskuteres, og nogle køreegenskaber, der ikke rigtigt har udviklet sig. Hvis man er til Mercedes, så er det første en klar fordel i forhold til forgængeren, det næste noget personligt, og det sidste sikkert ligegyldigt.

Læs også:
Luksus-stationcar fra Henrik Fisker
Brutal Cadillac med monstermotor
Et nyreslag fra den jordnære Mercedes