BilenKaskader af glinsende iskrystaller slår flikflak i solens skrappe stråler, inden de små retningsløse fnug samler sig i et hvidt tungt snetæppe.
Et sted inde i svinget, kan jeg høre den metalliske raspen fra den hurtigroterende boxermotor i bagenden af den sølvfarvede Porsche 911.
I et langt whooooosh fra den 248 hk stærke elmotor blæser jeg forbi den stakkels Porsche-chauffør
Udstødningens tørre knald sender ekko over den tilfrosne sø, hver gang omdrejningsbegrænseren kortvarigt lukker for brændstofstilførelsen, og uforbrændt benzin antændes dybt inde i den rødglødende udstødning.
Jeg hører hver en lyd, hvert et ekko, hver et snefnug der falder. H-selen skærer i toppen af mine skuldre, og den trange kabine virker en anelse klaustrofobisk, da ABS-bremserne opgiver deres indgriben midt i svinget og blot låser forhjulene i en lang glidende bevægelse på den gennemsigtige is.

Tesla inviterede til legedag på isen i Norge sammen med mange andre entusiaster
Jeg er på Vurrusjøen, en mere end 20 kilometer lang sø nord for byen og skisportstedet Trysil i Norge, der i anledning af den årlige ICE-Festival er omdannet til 4,7 kilometer racerbane – et fartmekka på is!
Men hvorfor teste en Tesla Roadster her og ikke på en racerbane, hvor det ville give bedre mening?
Verdens bedste sportsvogn? Der er noget om snakken
Volvo-prototype kører 52 km/l
Det spørgsmål stillede jeg Teslas danske repræsentant Esben Pedersen, og svaret kom prompte, kort og præcist:
“Fordi en Tesla kan”.

I al sin enkelthed vil Tesla demonstrere, at deres elektriske sportsvogn ikke kun har sin berettigelse langs kystvejen eller på din favoritracerbane. Derfor er en lille udvalgt gruppe af europæiske journalister blevet inviteret til track-dag på isen, arrangeret af Ferdinand Motors, et af Norges mest eksklusive bilhuse.
Vores fire elektriske Teslaer er altså ikke de eneste med adgang til søen, der tiltrak i hundredevis af nysgerrige nordmænd som tilskuere.
Uden for den minimalistiske forrude læser termometeret minus 17 grader, og det er bidende koldt. På vej ud af pitten registrerer jeg 30-40 sportsvogne, alle udstyret med små tynde hjul og pigge så sylespidse, at et dansk pindsvin ville krølle sig samme i hjørnet og ydmygt udånde.

Norge er helt sikkert for “Krop & Sjæl”. Med 20 km sø kan man da kun gøre et ting; nemlig anlægge en racerbane på is
BMW M3, Porsche 911 GT3, firehjulstrukne Subaru Impreza STI, Nissan GT-R og sågar en ung nordmand i en funklende ny Ferrari FF. Ah ja, de herlige oliemillioner der suges op af Nordsøen.
I “min” Tesla er der tyst som graven. Kun lyden af mine hænder, der danser rundt på ratkransen i en ulig kamp med underlagets beskaffenhed, kan høres. Endelig øges sigtbarheden, og jeg kan igen skimte den sølvfarvede Porsche foran. Jeg retter op og træder speederen helt i bund, hvormed den rappe Tesla reagerer med en ufattelig acceleration.

Koldt og masser af sne. Ingen problemer i Norge, hvor en omdannet sø danner rammen om vinterens track day
I et langt whooooosh fra den 248 hk stærke elmotor blæser jeg forbi den stakkels Porsche-chauffør, hvis årevis af erfaring med iskørsel udstilles på det skammeligste af en dansk journalist, hvis forhold til tilfrosne søer er omtrent lige så anstrengt som nordmændenes restriktive hastighedsgrænser.
De 450 kilo tunge batterier, der ligger lige bag det minimalistiske cockpit, giver en uheldig vægtfordeling
Glæden er dog kortvarig, for i nedbremsningerne kræver den lette Tesla en længere distance til at stoppe, men det gør nu ikke oplevelsen mindre imponerende. I den lydtomme kabine kan jeg næsten fornemme, hvordan sneen knirker af fryd, hver gang jeg styrer kontra og fanger bagenden i en lang overstyring. Det stopper aldrig med at være sjovt at køre på is – og så alligevel.
For de 450 kilo tunge batterier, der ligger lige bag det minimalistiske cockpit, giver en uheldig vægtfordeling og gør ikke bilens køreegenskaber nogen tjenester. Og her på isen, hvor hvert eneste lille input på det tykke læderrat lynhurtigt oversættes til handling, er det tydeligt, at bilen ikke nyder samme fine undervognsbalance som den Lotus, den er baseret på.

Let i snude og tung i numsen er en svær cocktail, og på det isglatte underlag, hvor alt sker nemmere end på asfalt, ender en ambitiøs overstyring let i en ligeså ambitiøs piruet. Og så er der lige det med lyden. I starten er det fascinerende, men efter noget tid kan jeg ikke undgå at savne motorens larm, gearskiftets mekaniske smæld og duften af uforbrændt højoktan.
En Tesla kan snildt køre på is, men den innovative sportsvogn har det nu alligevel bedst på asfalt.
Læs også:
Audi: Stadig vor smukkeste bil nogensinde
BMW sætter stikket i på ny superbil


















