I takt med at priserne på superboliger i USA blev halveret, steg privatforbruget uhæmmet for Nicolas Cage. Nu er hele portefølgen af ejendomme 'på tvang'.

13.04.2010 tekst: Boris Gullev

Overbelånt og ublu stjernebolig

BoligSelv efter tre år på markedet og en halvering af prisen fra 35 mio. dollar til 17,5 mio. dollar har ingen købere meldt sig som redningsmand for Nicolas Cages anstrengte privatøkonomi.

Efter endnu en falleret tvangsauktion har kreditorerne overtaget hele molevitten.

Måske er det stilforvirringen, der har skræmt køberne væk, for beliggenhed, pladsen og poolen fejler ikke noget 



Den populære actionstjerne har om nogen følt finanskrisens udhuling af tidligere tiders lukrative ejendomsbranche i USA.


Nej, det er ikke den tomme bankkonto, der her granskes. Scenen er fra et af Cages mange filmhit, National Treasure

Nicolas Cage har måttet overlade flere ejendomme til banker, der på en tvangsauktion i onsdags dog ikke fik hverken bud eller fuld valuta for bankernes samlede deres tilgodehavende på 18 mio. dollar i superboligen.

Læs også:
Johnny Depp falbyder sin sørøver-yacht
Abramovich' megayacht med paparazzi-værn
Droppet af Ferrari - og kan ikke sælge huset

Overbelånt bolig

Ifølge Los Angeles Times har Cage optaget hele seks lån i boligen. Et på 425.000 dollar i 2005, et lån på hele 10,35 mio. dollar i 2007 og endnu et lån i 2008 på 5,5 mio. dollar, der blev suppleret med et fjerde, femte og sjette lån på i alt 2,1 mio. dollar. Altså over 18 mio. dollar, som bankerne har til gode.


Højeste kvalitet, men kitsch og lettere kikset - lyder dommen over Cages palads i Bel Air fra mæglerkorpset

Buddet på tvangsauktionen i onsdags startede ved blot 10,4 mio dollar, men ingen rakte hånden i vejret.

Dette palads i den fashionalble Bel Air i Los Angeles blev købt af Nicolas Cage for 6,5 mio. dollar i 1998 af den walisiske crooner og trussetyv, Tom Jones.

Tidligere har alle tiders nok mest ikoniserede crooner, Dean Martin, resideret på adressen i det klassiske, gamle Hollywood-palæ, der indendøre byder på både barokke og bizarre indslag, som Nicolas Cage har udstyret hjemmet med.



Måske er det stilforvirringen, der har skræmt køberne væk, for beliggenhed, pladsen og poolen fejler ikke noget. Der er desuden hjemmebiograf med plads til 35 personer, ni badeværelser og seks soveværelser.

Tidligere har Cage måtte overgive to andre mega-ejendomme samt sit hjem i New Orleans til bankerne. Cage beskylder sin manager, Samuel J Levin, for at have ansvaret for de fallerede investeringer, mens manageren peger på Cages ublu forbrug som årsag til nedturen. Det spørgmål skal nu afgøres i retten.

Læs også:
Køb Donald Trumps Boeing 727
Finansdronning købte verdens dyreste yacht
Dansk rigmand låner superyacht til Mary og Frederik

Se resten af boligen i billedserien herunder:





borsen statistik bnt
Land
USA
Region
Los Angeles
Se også
- Superskurken J.R. sælger ud
- Ja tak: Fra taxachauffør til multimilliardær
- Mike Tysons 80
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste