Den franske designduo On Aura Tout Vu ( På dansk: Man Tror Man Har Set Det Hele) levede op til navnet da de sendte denne Lady Ga Ga-værdige kreation ud på catwalken.

4.02.2011 tekst: Jo Remy-Jensen

Dansk pels i klinch med Kina - Og Lady Ga Ga

DesignEn fransk designduo, som kalder sig ”Man troede, at man har set det hele” og en tysk ligkiste af mink med indersiden peppet op med pinkvede leopardpletter er to af de tilbud, design manager for Kopenhagen Fur, Michael Holm, måtte tage stilling til, mens han skannede verdensmarkedet for innovative pelstiltag.

Han afslører i denne samtale med Pleasure.dk hvilke af de to innovationer der nåede frem til modeugens catwalk

At arbejde med pels er den ultimative udfordring for en designer  

For nogle år siden blev Michael Holm verdenskendt i Danmark som den ene af De Fantastiske Fem, der i tv-programmet af samme navn guidede de danske mænd gennem det metroseksuelle univers.


Michael Holm fra De Fantastiske Fem er i dag Design Manager for Kopenhagen Studio, hvis kollektion er ene om at repræsentere dansk modedesign under modeugerne i selveste Paris, London, Milano og New York. Flot gået!

I dag er Michals platform pelsproducenternes trendlabratorium, Kopenhagen Studio, hvor han fungerer som en af studiets designmanagers. En stilling, som den 48-årige Michael, der er uddannet som modedesigner, betegner som et ”drømmejob”.

Kopenhagen Fur, som ejer trendstudiet, leverer næsten halvdelen af de skind, som sælges i verden, og formålet med trendlaboratoriet er at skabe innovativt pelsdesign, som firmaets kunder kan lade sig inspirere af.

Det var Kopenhagen Studio, der i onsdags officielt åbnede modeugen – for anden gang i øvrig, og igen med en kollektion, der straks skabte røre blandt de kindkyssende klasser.


Der var mange damer og herrer i pels blandt tilskuerne til Kopenhagen Studios show, som åbnede modeugen. Københavns Rådhus leverede catwalkens formiddable kulisse.

Innovationen – og anledningen til de løftede øjebryn – blev i denne omgang leveret bl.a. af det franske designteam On Aura Tout Vu, som, oversat til dansk, betyder ”Man troede, at man har set det hele”.

Det havde man så ikke, kunne man konstatere, i hvert fald ikke på vore breddegrader, hvor pels stadig næsten per automatik forbindes med grossererfruer i minkkåber.

Dem, fruekåberne, var det dog småt med blandt de kreationer, som den franske duo sendte ud på catwalken. Der var nemlig mere Lady Ga Ga (som i øvrigt er fast kunde) end sophisticated lady over de neonblå pelsjakker, udformet som bobler, og stiletterne, som lignede udstoppede fugle.


Fransk frækhed og brasiliansk/britisk raffinement. Minikolen er en On Aura Tourt Vu-kreation. Slaget i swakara og mink er fra det i London baserede brasilianske brand, Issa.


I varmen hos Gale Galliano

Den franske duo er blandt Dior's designhøvding, ”gale” John Gallianos favoritter, og duoen leverer accessories til modegiganter som Yves St. Laurent og Givenchy.

Michael Holm, der er kosmopolit af både sind og uddannelse, lægger ikke under vores møde skjul på, at han sætter pris på det provokerende, når han skanner designerscenen for talenter.

Jeg har faktisk en enkelt gang sagt fra. Det var, da en tysk designer viste mig en ligkiste i mink  

”Jeg kan bedst lide at blive overrasket. Derfor går jeg bevidst efter avantgarden. Det er som regel hos de unge og de lidt ”skæve”, de innovative tanker trives bedst,” fortæller han, mens han viser vej ind til workshoppen, hvor man er ved at lægge sidste hånd på en af den svenske modedarling, Lars Wallins minkjakker.

Den sort-hvide jakke, der er smal i taljen og falder i smukke folder over hofterne, er et typisk eksempel på, hvad innovativt pelsdesign handler om.


Gaspard Yurkievich legede med felter i indfarvet skind til herrer, mens J, Mendel holdt sig til det ultraelegante og klassiske i form af en slå om frakke i mink og kashmir.

Mink til den sidste rejse

”At arbejde med pels er den ultimative udfordring for en designer. Skind kommer i bestemte former og størrelser. Designere er vant til at arbejde med stof, som de bare kan skære mønstre i. Skind kræver abstrakt tænkning – og masser af fantasi. Og det er der meget få designere i verden, der kan præstere,” forklarer Michael, som under mødet endnu har tilgode at se Lars Wallins feminine mesterstykke blive betegnet i en avis som noget, Cruella de Ville ville have elsket.

Det er en fryd at se, hvordan de kinesiske studerende lidt efter lidt åbner for den frie og kreative tænkning  

”Pels er et kostbart materiale og der er grænser for, hvor mange excentrikere à la Lady Ga Ga, har råd til at smide fem- og sekscifrede beløb på vild pelscouture. Hvor ligger grænsen for det provokerende?” vil vi vide.


On Aura Tour Vu har designet en mink bolero til brusskørterne. Maria Buccelatti bød på asymetirsk poncho i indfarvet mink og høj krave.

”Umiddelbart ville jeg sige, at der ikke findes nogen grænse. Men jeg har faktisk en enkelt gang sagt fra. Det var, da en tysk designer viste mig en ligkiste i mink. Kisten var ensfarvet udenpå og havde for af leopardfarvede pletter. Det var morbidt og på grænsen af det kvalmende,” mindes Michael.

”Kopenhagen Fur har et kæmpemarked i Kina og de kinesiske designere er begyndt at gøre sig bemærket også internationalt. Hvor involveret er Kopenhagen Studio i det?”


Lars Wallin, svensk modestjerne, er også fabelagtig til at arbejde med skind. Her et kig fra højdepunkterne i hans minikollektion.

”Vi har et studio på Tsinghua Unversitetet, hvor jeg er gæsteunderviser i design. Det er en fantastisk oplevelse. Entusiasmen og læreiveren er enorm og det er en fryd at se, hvordan de kinesiske studerende lidt efter lidt åbner for den frie og kreative tænkning. Den er nemlig ikke noget som kineserne nærmest får med modermælken, som os danskere jo gør” smiler Michael, der foruden i Kina også underviser på en designskole i Schweiz.

Michael Holm var en kendt skikkelse i modebranchen længe før han, via De Fantastiske Fem, havnede i kendisligaen. Han har i flere perioder undervist i design og han var bl.a. med til at stifte Holm&Bertung, som er et af de ældste pr-bureauer for mode og livsstil.

Læs også:
Karrierespurt på høje hæle
Modeuge 2010: Klasse og kontanter
Trends 2011: Boligen og Menneskene

borsen statistik bnt
Se også
- Modehuse flygter - Messerne hvæsser albuerne
- Når milliard-brandet møder burkaen
- Dansk mode:Varm luft eller cool cash?
Fakta
Kopenhagen Studio's kollektion vises, foruden på modeugen i København, også på modeugerne i Paris, Milano, London og New York.

Kollektionen består af designere fra flere lande og bevæger sig stilmæssigt fra det klassiske og minimalistiske, til det vilde og provokerende.

Pleasure.dk valgte følgende favoritter:


J. Mendel, amerikansk-fransk designer, hvis pelse sælges dels fra egen, meget ombejlet butik på Madison Avenue, og dels fra high end stores i Paris, New York og Moskva, tegner sig for kollektionens klassikere, deriblandt Pleasure.dk's absoltte favorit, en slå om minkfrakke med kanter og for i pureste kashmir.

Issa, et brand, som ejes af Daniella Hellayel, der lige nu er hot-hot som leverandør af Prins Williams udkårne, Kate Middelton's enkle, klassiske kjoler og frakker. Favorit her er den korte, kokkette og ultrafeminine minkjakke med overdimensioneret krave.

On Aura Tout Vu. To bulgarske designere, Yassen og Livia, bosat i Paris. Har kultstatus og leverer tilbehør til nogle af de største houte couture huse.

Favorit: Den blå, bobleformede frakke, smokingen i sort mink og ditto blonder, minkslag over en brusende lag-på-lag kjole i japansk silke.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste