DesignEnhver, der har set New York fra toppen af Empire State Building eller en anden skyskraber, vil vide, at det er et syn, der giver de fleste akut gåsehud og et kort øjebliks følelse af svimlende lykke.
Udsigten over den skov af højhuse, der udgør en af verdens største metropoler over myretuen af liv og den åbenlyse teknologiske og menneskelige formåen, kan bjergtage selv de mest berejste.
Om dagen er udsigten fantastisk, men om aftenen og natten er den om muligt endnu smukkere
Forestil dig så at vågne op til den udsigt hver morgen, spise morgenmad, pakke taske og klæde dig på til den, vende hjem til den igen efter arbejde, kokkerere, læse avis, sludre, skændes eller se tv med familien og falde i søvn til den.
Sådan er hverdagen for de første godt 500 indflyttere i arkitektikonet Frank Gehrys nye boligtårn på det sydlige Manhattan.
Pleasure bliver inviteret op på 52. etage og ud på en endnu ikke udlejet terrasse, hvorfra man kan skue mod tre af fire verdenshjørner og lidt til: mod sydøst og øst over East River, Brooklyn og Queens. Mod sydvest og vestover Hudson River og New Jersey. Eller lige frem og nordpå over det travle energiske mylder, der er Manhattans downtown og midtown.
Det er et åbent panorama, der ikke findes mange af – selv ikke på Manhattan, hvor skyskraberne ellers er mange, men også står tæt og ofte skygger delvist for hinanden.
“New York by Gehry“, som tårnet er døbt, er med sine 76 etager det højeste boligtårn i den vestlige verden. Det var så vidt vides det sidste store byggeprojekt, der nåede i sikkerhed, inden finanskrisen ramte byen i 2008.
Og det er også superstjernearkitekten Frank Gehrys første markante bidrag til Manhattans skyline nogensinde.
“New York by Gehry“ er med sine 76 etager det højeste boligtårn i den vestlige verden
Gehry er blevet 82 år og har bygget sine hovedværker i byer som Bilbao og Los Angeles. Gennem årene har han også været i spil i en stribe storstilede newyorker-projekter – men aldrig med succes. Før nu. Også denne gang skulle der imidlertid et alenlangt forløb og flere nærdødsoplevelser til, før hans vision blev virkelighed.
Læs også:
Frygtløse piloter udfordrer New Yorks luftrum
VIP-arkitekter skaber bolig til design-giganter
Rivaliserende templer med og uden livskraft
Ejendomsmagnaten Bruce Ratner og dennes selskab Forest City Ratner lukkede købet af grunden, der førhen husede en parkeringsplads, tilbage i 2003. Ratner havde forinden forelsket sig i Gehrys forslag til et nyt hovedkvarter for avisen New York Times – som dog aldrig blev realiseret. Han havde derfor inviteret Gehry til at tegne et gigantisk projekt i Brooklyn ved navn Atlantic Yards – som heller aldrig blev realiseret. Og nu forsøgte han så igen.
Gehry blev udpeget som hovedarkitekt på den nyindkøbte grund ved foden af Brooklyn Bridge, der var tiltænkt en høj, slank skyskraber, fortæller Susi Yu, Ratners vicedirektør, der begejstret viser Pleasure rundt i det nye tårn og det såkaldte udlejningsgalleri, hvor en del af arkitektens skitser og modeller er udstillet.
“Frank Gehry gik rundt her på grunden og så på udsigten. Han så også på de øvrige tårne på det sydlige Manhattan og især på den dialog, dette nye tårn kunne indgå i med den såkaldte Woolworth Building, som ligger overfor – og formentlig er den mest ikoniske skyskraber i området efter World Trade Centers fald,” forklarer hun.
Gehry ville lave et tårn, der genfortolkede og gik i direkte dialog med Woolworth, fortsætter Susi Yu, “men samtidig ville han ikke lave et tårn fra det 19. århundrede. Det var vigtigt for os alle at bygge et tårn, der tilhørte det 21. århundrede.”
Det første bud bestod af tre lange, slanke bygninger, der snoede sig om hinanden.
“Vi studerede det længe, men måtte sige til ham: “Frank, vi kan ikke bygge det. Alle rør skal sno sig, elevatorerne kan ikke køre op. Det er umuligt,” husker Susi Yu.
Det var vigtigt for os alle at bygge et tårn, der tilhørte det 21. århundrede
Efter en del modstand og overtalelse gik arkitekten med til at opgive ideen og gøre et nyt forsøg – og derefter endnu et og endnu et og…
“I alt lavede han 65 fysiske modeller af forskellige versioner af sit design og op mod 140 virtuelle digitale modeller,” fortæller Yu.
I lang tid dominerede en version med et indre tårn omgivet på alle fire sider af en feminint kurvet metalfacade med åbne sprækker i hjørnerne.
“Men igen var vi nødt til at se på de tekniske aspekter og sige: Det kan ikke bygges. Eller ... det bliver i hvert fald meget, meget kompliceret.”
Efter et årti med terrorfrygt, finanskrise og adskillige forfejlede forsøg på at sætte sit fingeraftryk på New York har superstjernearkitekten Frank Gehry endelig slået dørene op til sin nye skulpturelle skyskraber på det sydlige Manhattan. Udsigten taler for sig selv.
Tre år var efterhånden gået, og i 2006 blev en plan om at inkludere ca. 25 pct. ejerlejligheder opgivet til fordel for et rendyrket udlejningsbyggeri. Kort efter kom Frank Gehry til at tænke på en bestemt Bernini-skulptur, som han holder meget af. Et værk ved navn Skt. Teresa, der har til huse i Santa Maria della Vittoria i Rom.
Det gjorde hun, fortæller Susi Yu,” og han tegnede så en skitse og sagde: “Prøv, om du kan give denne bygning Bernini-folder.” Og det var den endelige inspiration til det, der endte med at blive det endelige resultat.“
Kender du forskellen på Bernini-folder og Michelangelo-folder?
Susi Yu, der selv er arkitektuddannet, peger og uddyber med en gestus mod modellen af det færdige tårn: “Bernini-folder er skarpere. De fanger lyset på en helt anden måde end Michelangelo-folder, som typisk er mere fyldige og bløde.“
Da designet langt om længe var på plads, gik en årelang fase med planlægning og ingeniørarbejde ind. Der blev bygget en model i fuld skala i Miami for at teste konstruktionens sårbarhed over for vind og vejr. Og der blev etableret en fast budgetmodel for, hvor mange folder der kunne blive råd til per etage.
Læs også:
Henning Larsen-arkitekterne skovler priser ind
Stålet blev produceret og skåret i Japan, derefter sendt til fabrikker i Michigan og Connecticut for at blive bøjet i de rette former, derefter sendt til Miami, hvor hele facaden blev samlet inklusiv vinduer, og derfra endelig sendt til slutdestinationen.
Bedst som alt var ved at være på skinner, opstod imidlertid en ny og uventet forhindring. Forest City Ratner havde med held sikret sig lånefinansiering for 680 mio. dollar i marts 2008, netop som den spirende finanskrise krævede sit første offer i form af den hæderkronede gamle investeringsbank Bear Stearns.
I september samme år brød finanskrisen ud i fuldt flor med krakket i Lehman Brothers, og sidst på året begyndte Bruce Ratner at få kolde fødder. Kontrakterne på byggearbejdet var indgået flere år før, på toppen af markedet, og udsigterne så pludselig langt mere dystre ud end blot få måneder tidligere.
“Han så på hele projektet og planen om at sende godt 900 nye lejelejligheder på markedet i en tid, hvor det føltes, som om jorden var ved at gå under. Resultatet blev, at vi holdt en pause på seks uger. Vi var nået præcis halvvejs, og det var en mulighed at stoppe ved 38. etage,” fortæller Susi Yu.
Ratner og hans folk tog kontakt til entreprenører og fagforeninger for at genforhandle. Og Frank Gehry var dybt nervøs, husker Yu.
Læs også:
Her er Bangkoks bedste restauranter
“Han var meget, meget bekymret og ulykkelig. Han sagde: Jeg vil gøre hvad som helst for at få dette byggeri afsluttet.”
Denne gang lykkedes det. I begyndelsen af 2009 havde Ratner sikret sig så store besparelser, at byggeriet kunne fortsætte. I februar 2011 kom de første færdige lejligheder på markedet, og i dag er godt halvdelen lejet ud, mens de øverste og dyreste etager først lanceres i foråret 2012. De nye beboere har en hel del til fælles, fortæller Susi Yu. For det er især den kreative klasse, der flytter ind.
De nye beboere har en hel del til fælles. For det er især den kreative klasse, der flytter ind
“Der er mange fra de kreative industrier: designere og grafikere, folk fra modebranchen, iværksættere, møbelskabere og arkitekter,” siger hun.
“Vi har naturligvis også lejere fra den finansielle og juridiske verden, som de fleste luksusbyggerier på Manhattan har. Og så er vores klientel typisk lidt ældre, end man ellers ser i byens skyskrabere. Her er kun få nyuddannede. Gennemsnitsalderen er ca. 34, så det er et lidt mere modent publikum. Det er folk, der går op i deres hjem.”
“Når vi viser lejlighederne frem, så går de nye lejere som regel direkte ind ad døren og tværs over stuen for at se ud. Om dagen er udsigten fantastisk, men om aftenen og natten er den om muligt endnu smukkere.”
Læs også:
Design der vil opdrage på danskene
Det er da heller ikke kun seriøse boligsøgende, der beder om en rundvisning. Selv holder Gehry af at dukke op ofte og uanmeldt, fortæller Susi Yu. I sommer måtte Forest City Ratner rekruttere en gruppe frivillige studerende, der stod for at holde åbent hus og give gratis rundvisninger til de mange nysgerrige newyorkere.
Og dertil kommer så rækken af design- og arkitektskoler og andre branchefolk, som også gerne vil på visit. I stuen og de otte nederste etager af tårnet ligger en nyåbnet folkeskole, og her finder man også et imponerende udbud af fælles lokaler og faciliteter, alle designet ned til mindste detalje af Gehry selv.
Priserne ligger på niveau med andre af byens nyeste luksusbyggerier. Fra ca. 3000 dollar til ca. 18000 dollar om måneden for en lejlighed
“Vi har en pool, vi har fitnesscenter, yoga- og Pilates-studio. Vi har legerum til børnene og hyggerum til teenagerne. Vi har golfsimulator, spillerum og grillterrasse,” opremser Susi Yu.
Priserne ligger da også på niveau med andre af byens nyeste luksusbyggerier. Fra ca. 3000 dollar for den mindste etværelses og til ca. 18000 dollar om måneden for lejligheden med den spektakulære terrasse på 52. sal, som Pleasure besøger. De nye lejere er selvfølgelig folk, der har råd til at bo her, fortæller Susi Yu, “men det er mit indtryk, at de ikke er mennesker, for hvem det er meget vigtigt at vise deres velstand frem.”
Selv har Gehry beskrevet tårnet som et forsøg på at “skabe en bygning med menneskelighed i traditionen fra andre newyorkerbygninger, en fejring af både byens livskraft og de stille øjeblikke af tænksomhed, den også rummer.” Og netop den aspiration ser lejerne ud til at sætte pris på, siger Yu.
“Det virker, som om de er oprigtigt glade for at bo her. For Gehry har det været meget vigtigt at skabe sammenhæng mellem tårnets ydre og indre. At hele huset føles som et hjem.”
Læs også:
Vinder strandby ved Kronborg foran giganter
Dansk arkitektfirma hitter i stenrigt emirat
Utzons arvtager tier og bygger
