FriSuper Boat Race er en af verdens vildeste nicher inden for motorsport til lands, til vands og i luften. Pleasure tog med til World Championship-finalen i Key West i Florida
Gamle Papa Hemingway ville have brummet anerkendende henover sin Mojito. Der findes næppe noget mere maskulint at foretage sig på vandet end ædel og livsfarlig kappestrid i offshore racerbåde. En ægte playboy-sportsgren, hvor bulderbasse-forfattteren selv deler flere karaktertræk med fartøjerne: Fascinerende, fordrukne og med en masse larm og uro i kølvandet.
Og så taler vi tophastigheder på den skræmmende side af 200 miles i timen (mph). 200 mph eller 320 km/t – på vandet!
Sådan er Super Boat Race – på én gang både simpelt og sofistikeret. Det er meget rammende, når amerikanerne selv sammenligner det med deres elskede Nascar-race. I Super Boat Race kræver det også meget mere teknik, end man lige skulle tro, men ligesom i Nascar er det folkelige islæt i fokus.
Læs også:
Her er Danmarks bedste motorbåd
Superyachter sejler krisen agterud
Luksusliv på verdens største sejlskib
I de åbne både kan man for alvor se, hvor store belastninger, kørerne udsættes for, når de nærmest flyver hen over bølgetoppene.
Det gælder f.eks. den store parade fredag aften, hvor bådene køres ned gennem minefeltet på Duval Street i downtown Key West – og selvfølgelig også forbi Hemingways gamle vandhul, Sloppy Joes Bar.
Læs også:
Det ultimative fix under isen
Dansk surferparadis på kanten af Europa
Vintersport for de rigtigt rige
Det farverige Superboat-cirkus er et perfect match til en by, hvor en rigtig mand – som så mange steder i Florida – måles på størrelsen og farten på hans båd. En by, hvor en god dag byder på både en fiske- og en druktur. Og en by, som de indfødte med typisk lokal humor kalder »a drinking town with a fishing problem.«
Hvis du hører til generationen, der slugte tv-serien »Miami Vice« i 1980’erne, så har du sikkert et billede på nethinden af Don Johnson og hans politimakker i en kæmpe speedbåd. I pastelfarvede jakker, naturligvis. Men ellers ret cool og på jagt efter narkosmuglere i endnu større og endnu hurtigere både.
Super Boat er fest og farver som f.eks. paraden i Key West, der selvfølgelig passerer turistversionen af Hemingways gamle vandhul i baggrunden.
Tænk på det billede, og forestil dig så næsten 30 års yderligere teknisk udvikling hos de topprofessionelle racing-teams. Så er du på sporet af Super Boat. Apropos Don Johnson, så har han selv tidligere været gæstekører i serien sammen med andre macho-ikoner som Kurt Russell og Chuck Norris.
Men kernen i Super Boat er benhårdt race blandt professionelle. Og i dagens topteams taler vi om både med måske fire kæmpe V8-motorer med kompressor, jetdyser og alt tænkelig voldsom teknik i de største klasser, hvor eneste begrænsning er længden på båden.
Og så taler vi tophastigheder på den skræmmende side af 200 miles i timen (mph). 200 mph eller 320 km/t – på vandet! De søstærke vil vide, at det svarer til svimlende 173 knob. Til sammenligning for vi landkrabber sejler Mols-Liniens kvikkeste hurtigfærger 45 knob med fuld kraft fremad (og plads på brændstofbudgettet).
En fænomen til lands og vands
Superboat-racerne har forlængst bevæget sig langt ud i grænselandet mellem både og flyvemaskiner. Aerodynamikken er en hel videnskab i sig selv, f.eks. med justerbare flaps, der styrer opdriften.
Ved et kæmpe gilde på kajkanten lørdag aften blev næste skridt i udviklingen præsenteret, den 56 fod superbåd »Phenonemon.« Den har potentiale til at gå 285 mph, fortæller konstruktørerne efterfølgende til Pleasure uden at blinke. I første omgang skal den dog »nøjes« med at jagte den eksisterende rekord på 220 mph.
Larmen – nej, motormusikken og det store hyldestbrøl til fartdjævelen – er ubeskrivelig, når de store både skyder som lange, slanke projektiler ud af havnen
Med de hastigheder bliver hver eneste bølgetop og hver eneste kølvand en potentiel affyringsrampe. De lange slanke både farer nemlig hen OVER vandet, mens stort set kun skruerne bliver våde. Derfor ser man ofte en frygtet, såkaldt blowover eller kite, hvor båden simpelthen letter og flipper bagover.
I Key West skete det således under træningen for båden »Aquamania.« Men både skib og besætning slap med vand i en motor og formentlig en gang seriøs hjerteflimmer i cockpittet.
En anden farlig variant af et uheld er det såkaldte stuff, hvor båden letter på den første bølge og nærmest dykker ud som en u-båd, hvis oversiden af den spidse stævn får fat i næste bølgetop.
Runder man en bøje for hurtigt på den cirka seks miles lange rundstrækning, risikerer man et rollover, hvor båden simpelthen lægger sig med bunden opad. Eller fuldfører en komplet grønlænder-vending, hvis farten er høj nok.
Med andre ord – kaptajnen har rigeligt at se til ved roret, der er et lille racerrat. Derfor har han også en »maskinmester« ved sin side, en såkaldt throttle man, der styrer gassen og overvåger de voldsomme kræfter i maskinrummet.
En hans fornemmeste opgaver er også at lukke lynhurtigt af for gassen, når båden letter, så motorerne ikke bliver overdrejet med for mange omdrejninger og fare for at eksplodere.
Inden starten lines bådene op efter klasse i en milling circle, hvor de cirkler rundt i havnebassinet, mens en GPS-logger overvåger, at de ikke snyder sig til en rullestart ved at overskride en bestemt hastighed. Tre minutter før starten udløses en gang orange røg for at varsle teams og tilskuere.
En Super Boat-start giver gåsehud selv i 30 graders varme
Og så bryder helvede løs. Larmen – nej, motormusikken og det store hyldestbrøl til fartdjævelen – er ubeskrivelig, når de store både skyder som lange, slanke projektiler ud af havnen. Det er simpelthen den vildeste motorsportsoplevelse, jeg nogensinde har haft, og jeg har ellers set en del.
En Super Boat-start giver gåsehud selv i 30 graders varme. Det er et fuldstændig surrealistisk sceneri at se et felt på 30-40 både jagte afsted som dopede, gensplejsede mutanter af kæmpehajer og flyvefisk. Man spekulerer over, om andre end mandskabet i den forreste båd kan se noget som helst gennem de flere hundrede meter lange rooster tails af vand, som skruerne og turbinerne pisker 15-20 meter op i luften bag bådene.
Positionskampen er benhård, og det ser nærmest ud til, at nogle af de mest dristige hopper tværs henover konkurrenterne, mens de jagter placeringer på tværs af kølvandet fra de forreste både. Og tilsæt så lige den klassiske Vietnam-stemning af fire-fem kamera- og lægehelikoptere, der jagter bådene i lav højde plus brølet fra flere tusind tilskuere på kajerne. Forestil dig alt det, rørt sammen i en klyngebombe, skudt op i luften og bragt til sprængning ud over publikum. Så har du en idé om lydbilledet.
Lyder det som larm? Så hold dig langt væk fra Super Boat Race. For alle andre petrol heads er det ment som en varm anbefaling af den skønneste musik.
En anden herlig ting ved Super Boat Race er nærheden til publikum. Banen i Key West er lagt med den ene langside langs en lang ydermole, hvor bådene brager forbi med nogle gange kun 40-50 meter til kajkanten. Det lærer en tv-fotograf på den hårde måde i første heat, hvor han får travlt med at trække plastikbetræk over sit kamera, fordi vandet sprøjter ind.
Den hårfine balance
Der er en lumsk vind under søndagens finale, og det giver ekstra udfordringer for kørerne. Især på katamaran-bådene, der svæver helt ude af vandet, kan man se, hvor hårfin balancen er på hver eneste bølgetop. Og i de åbne både er det tydeligt at se, hvordan kørerne kastes frem og tilbage i cockpittet, når det går løs. Men de stikker ikke op for bollemælk. Det er sidste dag i løbsserien, og det er nu eller aldrig.
There is no tomorrow. De giver fuld gas nu, og det, der sker i dag, må de bare leve med
»There is no tomorrow. De giver fuld gas nu, og det, der sker i dag, må de bare leve med,« lyder det over højttaleren, så dramatisk som kun en amerikansk stævnespeaker kan sige det.
Det er fuld fart fremad, men også i en meget amerikansk og afslappet stemning. Og hvad nu med klimaet? Jo tak, det fejler skam ikke noget her sidst i november i Key West, hvor solen bager ned i 30 graders varme over kajen.
Og tro nu endelig ikke, at amerikanerne her ikke har hørt om Al Gore og den menneskabte opvarmning af kloden. I hvert fald ét af holdene har. Med skødesløs humor har de svunget champagnen over deres racerbåd og døbt den »Global Warmer.«
Læs også:
Vintersport for de rigtigt rige
Spritny Formel 1 i verdens rigeste by
Skyhøj ekstase i dødsforagt
