Ved PGA Championship for to uger siden blev Keegan Bradley den første majorvinder med en lang putter i bag’en. Han brugte en maveputter. Foto: Paul Childs/Scanpix.

6.09.2011 tekst: Jesper Kjærbye

De lange putteres hattrick

FriDet er netop blevet til tre sejre på stribe på den amerikanske PGA Tour for brugere af de lange puttere; herunder en majorsejr ved PGA Championship.

For godt fem uger siden vandt Adam Scott den store Bridgestone Invitational med en kosteskaftsputter – en af dem, der støttes mod brystet. Ved PGA Championship ugen efter blev Keegan Bradley den første majorvinder med en lang putter i bag’en. Han brugte en maveputter, som også var Webb Simpsons værktøj på greens, da han i søndags sikrede sig sejren ved Wyndham Championship i USA.

"Jeg tror, at det er en lettere måde at putte på. Specielt når der er nerver på", Keegan Bradley 

En bemærkelsesværdig succes for brugere af de lange puttere!

Mange har dog set på brugen af de lange puttere som lidt af en falliterklæring. Eller i hvert fald som en klar melding om, at der her var en spiller, som havde seriøse problemer i denne del af spillet. De lange puttere har ydermere båret på lidt af et stigma om at være uden for spillets ånd.

Adam Scott vandt for tre uger siden den store Bridgestone Invitational med en kosteskaftsputter – en af dem, der støttes mod brystet. Foto: Johns Creek/Scanpix.

Den levende golflegende Tom Watson har eksempelvis erklæret, at »det ikke er et golfslag«. Andre er gået videre endnu og har kaldt disse puttere for snydende kosteskafter.

Læs også:
Golf-paradis for de kræsne på Cypern
Golfrejser med manér
Golfmesterværket ved Paris

Uanset om toppen af putteren støttes mod hagen, brystet eller maven, så anser mange golfpuritanere det for et problem, at køllen rører en anden del af kroppen end hænderne.

Er det så virkelig en nemmere måde at putte på?

Hvis man skal pege på den primære tekniske argumentation til fordel for de lange puttere, så kan det være forankringen til kroppen, som formentlig letter den pendulbevægelse, man ofte taler om og efterstræber i forbindelse med putting.

Lang eller kort putter

Det er også muligt, at de lange puttere mindsker håndledsbevægelsen på grund af forankringen. Og således kan træffet med bolden blive lidt mere konstant.

For især kosteskaftsputteren fornemmer jeg tillige, at de, der måtte ønske et roligere tempo med putteren, kan få lidt hjælp, fordi putteren typisk føres med kun den ene hånd.

Mange golfpuritanere anser det for et problem, at køllen rører en anden del af kroppen end hænderne 

Jeg mindes en undersøgelse, som en berømte putteekspert og -træner fra USA, Dave Pelz, stod for, der pegede på, at golfere rent faktisk holede lidt flere korte putt med disse lange puttere. Og vist især de længste af putterne, der holdes mod kroppen relativt højt oppe. På de længere putt var tendensen det omvendte. Der »vandt« de korte puttere.

Det kunne sikkert få nogle til at tænke: hvorfor har jeg så ikke to puttere i bag’en? En til de lange putt og en anden til de korte. Og ja – hvorfor egentlig ikke, som Pelz ligeledes støtter op om? Hvis man er overbevist om, at det vil resultere i færre putt, så vil det i virkeligheden være fjollet ikke at prøve. Også selvom man må ofre en anden kølle for at holde sig inden for de tilladte 14. Det er ikke forbudt at tænke lidt ud af boksen. Husk f.eks. Phil Mickelson, der havde to drivere med sig på banen under Masters 2006, som han vandt.

Og det bærer lidt derhen, hvor jeg gerne vil ende dette.

Jeg føler, at hvis man er overbevist om, at det er lettere at putte med putteren forankret til kroppen, så vil man helt givet putte bedre end på anden vis. Mange – eksempelvis den dobbelte Europa Tour-vinder Steen Tinning og ovennævnte Adam Scott – har i karrieren været så langt fra at have tillid til deres putting med en kort putter, at de virkelig følte, at de havde brug for en stor forandring. Brug for noget andet at tro på. En helt anden fornemmelse. I det tilfælde er det klart, at det alene af den grund ret hurtigt vil kunne føre til bedre præstationer med en lang putter.

Hænderne afgør putt

Essensen af god putting over tid er formentlig, at det handler om at have tillid til den måde, man griber det an på. Hvad enten det handler om det rent fysiske, herunder teknikken, eller den mentale del.

Man kan formentlig optimere sin putting med puttere af snart sagt alle længder, med forskellige måder at placere sine hænder på, med eller uden støtte af putteren til kroppen. Hvis man altså er overbevist om, at man gør det rigtige for sig selv.

Så kan man nemlig være fri med et klart billede af, hvad man ønsker skal ske og således svinge putteren på en legende, afslappet måde. Og det vil nok føre til den størst mulige grad af succes i dette spil i spillet, hvor man dag for dag nok oplever de største op-og-nedture, hvad resultatet angår. Finder man sin vinderstil, vil man få større opture og mindre nedture.

Og det kan ses på scorekortet!

Læs også:
Klar til Indian Summer på golfbanen?
Åndeløs golf på verdens højeste golfbane
Bygerne på golfbanen kan bare komme an!

borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Se også
Dyne-Larsen bruger formue på jysk super-golfbane
Fire fede damegolfture
Hybridkøllen er et »must« for golfspilleren
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste