Skydancer gøres klar til de kommende langfartsprojekter.

4.10.2011 tekst: ERIK SVARRE

Hav-eventyr på frømandens skonnert

Fri68-årig sømand, langtursskipper og tidligere medlem af Frømandskorpset udbyder sit 73 fods fartøj efter model fra de gamle New Foudland fiskeskonnerter på anparter til langfart.

»Nej, det er ikke et nyt Troels Kløvedal- eventyr,« siger han.

Det er populært sagt de blandede bolsjers princip, der er udgangspunkt for 68-årige Tom Jakobsen og hans kone Annes drøm om tage på eventyr i deres 73 fods skonnert »Skydancer«. Besætningen skal nemlig efter deres opfattelse bestå af meget forskellige mennesker, som så undervejs skal finde melodien i fællesskab.

Jakobsens egen historie er da også noget mere disciplineret, end det var gængs i hippietiden 

»Vi kan give hinanden noget allesammen,« siger Tom Jakobsen, der med erfaring som professionel sømand og tidligere langfartsskipper i Caribien ved, hvordan helt forskellige mennesker kan knytte meget stærke bånd, når de arbejder tæt sammen til søs.

Skydancer måler flotte 17,40 meter i vandlinje eller på sejlsprog 73 fod.

Det tætte samarbejde og deraf følgende sammenhold er ifølge Tom Jakobsen hele ideen i at udbyde Skydancer i anparter a 200.000 kr. med det formål at tage på langfart ude i den store verden. Samtidig kan andre interesserede melde sig og til en dagspris på 250 kr. komme med på eventyret.

Læs også:
Flot til søs uden egen båd
Hundested gør sig lækker for sejlerne
To en halv gange Jorden rundt - blev otte min. forsinket

Ikke Troels Kløvedal

»Nej, det er ikke et nyt Troels Kløvedal-eventyr på anparter,« understreger Tom Jakobsen, som har stor respekt for og godt kan lide Troels Kløvedal, men som i udgangspunktet, ifølge Tom Jacobsen, var alt for »hippieagtigt«.

Jakobsens egen historie er da også noget mere disciplineret, end det var gængs i hippietiden. Han startede som fisker og kom derfra i Søværnet, hvor han blev indrulleret i Frømandskorpset og var tjenestegørende i dette korps af landets skrappeste soldater i en årrække. Siden sejlede han som skipper på danske coastere i europæisk fragtfart.

Skydancer er bygget efter model fra de tidligere New Foundland fiskeskonnerter 

Skonnerten Skydancers historie er endnu mere spændende, da Tom Jakobsen selv har bygget den i sin egen hal i Haldrup uden for Horsens, hvor han bor sammen med sin kone Anne.

Det skete over en årrække på 15 år efter alle Søfartsstyrelsens forskrifter, da Skydancer i første omgang skulle benyttes til erhvervsformål; nærmere bestemt med unge »anbragte« børn, som Tom Jakobsen og hans kone har arbejdet med gennem en årrække i pædagogiske projekter.

New Foundland-skib

Skydancer er bygget efter model fra de tidligere New Foundland fiskeskonnerter – såkaldte »bankeskonnerter« – som med hjælp fra den danske skibskonstruktør Arne Borghegn er blevet modificeret. Bl.a. har fartøjet fået en kortere køl end de oprindelige New Foundland-skonnerter havde, hvilket ifølge Tom Jakobsen gør den lettere at sejle og manøvrere. Fartøjet blev søsat i 2007.

Skipper Tom Jakobsen ved roret på Skydancer, som han selv har bygget over en periode på 15 år. Fartøjet udbydes nu i anparter med henblik på at sejle ud på det store eventyr med anpartshaverne og andre interesserede.

Med henblik på de kommende langfartsprojekter er skibet blevet omregistreret til fritidsfartøj. Det betyder blot, at Skydancer nu er et fritidsfartøj udrustet efter Søfartsstyrelsens forskrifter for erhvervsfartøjer, med hvad dertil hører af sikkerhedsudstyr og andet udstyr til varetagelse af besætningens velbefindende om bord.

Skonnerten har vist sit værd

Skydancer har siden søsætningen været på adskillige langture rundt om i Danmark og i norsk farvand. Det er sket med de unge »anbragte« børn som besætning. Her har fartøjet ifølge Tom Jakobsen i alle henseender bevist sin sødygtighed og også vist, at det kan sejle hurtigt. Farten har således været oppe på 10-11 knob i en vindstyrke på 16-17 sek/m.

Skonnertens relativt smalle talje gør det muligt at opnå høje hastigheder

Interessen for Skydancer-projektet, der bl.a. har været annonceret i Dansk Sejlunions medlemsblad »Sejleren«, er ifølge Tom Jakobsen god. Det gælder både potentielle anpartshavere, hvor specielt lidt midaldrende danskere med lyst til eventyr har meldt sig. Dertil kommer almindeligt interesserede, som ifølge Tom Jacobsen står i kø for at komme med.

Fuldbårne søfolk

»Mange af de interesserede er sejlere og for fleres vedkommende er det fuldbårne søfolk med jagtskippereksamen af en eller anden grad,« fortæller Tom Jakobsen, der tilføjer, at nogle af dem allerede har erfaring som jordomsejlere på de store have.

Alle har meldt tilbage med stor begejstring, idet de samtidig har været meget nysgerrige efter at vide, hvilken slags mennesker, der ellers har tilkendegivet deres interesse for projektet.

Alt det vil vise sig lørdag 5. november, hvor der holdes stiftende generalforsamling omkring Skydancer-projektet med dannelsen af foreningen S/Y Skydancer Adventures, hvis idé ifølge formålsparagraffen er: At skibet skal skabe glæde, indsigt og oplevelsesrige erfaringer for den enkelte og hele gruppen omkring SkyDancer.

Læs også:
Historisk nyt fra Danmarks maritime vugge
Vestas-raket når 111 kilometer i timen
Maritim ingeniørkunst får bedre danske kår

borsen statistik bnt
Kategorier
Sejlads
Se også
Dansk flotille mod Skotlands kyster
Hurtigste danskbyggede båd nogensinde
Danmarks første yachtgarage
Fakta
SkyDancer specifikationer

■ Hjemsted: Horsens
■ Type: Skonnert
■ Skrog : Stål og aluminium
■ Længde i vandlinje: 17,40 m.
■ Længde i skrog: 22,27 m.
■ Længde i alt med bovspryd: 26 m.
■ Mastehøjde 27,5m
■ Bredde: 5,40 m.
■ Dybgang: 2,85 m.
■ Deplacement: 58 ton.
■ Maskine: Sabre 280 hk.
■ Brændstof: 5000 liter.
■ Ferskvand: 2600 liter.
■ Sejlareal totalt: 360 kvm.
■ Beboelse: 12 Personer
■ Toiletter: 3
■ Bad/brus: 2


God komfort


SkyDancer er indrettet komfortabelt med toiletforhold, vand, lys og varme, som man forventer af et moderne skib. Men modsat andre skibe er der taget udgangspunkt i, at der skal være plads til mennesket, så højglans lak og stål finder man ikke meget af. Derimod er hyggekroge, varme farver, køje- og køkkenplads prioriteret op.

Forskibs - Et lukaf med fire køjer forrest med nødudgang til dæk plus et lukaf med to køjer. Dertil kommer bad og toiletter.

Midtskibs - To lukafer med to køjer, nederste med halvanden størrelse køje/plads til barn. Her findes også kabys med god bordplads til køkkenarbejde. Dertil kommer salon med spisebord og plads til 10 personer.

Midskibs (hævet) - Siddesalon med bord og bænkplads til seks personer. Her findes også navigations- og radioområde med alt elektronisk udstyr.

Agterskibs - Et lukaf med dobbeltkøje plus ekstra sofa samt eget toilet med bad.


Svalbard - første mål

Den naturskønne norske ø Svalbard, hvor der på skilte advares mod løsgående isbjørne, og det derfor er tilladt at bære skydevåben, er det første mål for Skydancers fart ud på de store verdenshave. Men derefter er der frit slag.

»Der bliver ved den stiftende generalforsamling
lørdag den 5. november nedsat et langtursudvalg,« fortæller initiativtageren bag Skydancer Adventures, Tom Jakobsen, som tilføjer, at udvalget skal tage de fremtidige beslutninger om langfarterne. Svalbard er valgt som første mål af Tom Jakobsen og hans kone Anne, der begge er store naturmennesker, fordi øen er et af de sidste naturreservater, som ifølge ham vil forgå i løbet af få år som følge af råstofog olieudvinding.

»Derfra kan vi sejle ud i verden eller vælge at tage tilbage til Danmark alt efter, hvad turudvalget beslutter,« lyder det fra Tom Jakobsen med den begejstring i stemmen, som hele det frihedsbårne projekt fylder ham med.

Undervejs til Svalbard – og videre derfra – vil der blive skiftet søfartskyndigt mandskab og besætning. På de store have skal der være en jagtskipper af 1. grad og en jagtskipper af 3. grad, mens der herhjemme blot skal være en jagtskipper af 1. grad og en bedstemand med duelighedsbevis til motor.
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste