12 metere er 18-20 meter lange og blev officiel Americas Cup-båd i 1956. På de gamle fartøjer er der ikke meget plads til at bevæge sig rundt for besætningen. Foto: Per Heegaard

16.11.2011 tekst: Erik Svarre foto: Per Heegaard

Søfartsnation kipper med flaget for OL

FriForud og efter de olympiske lege 29. juli -11. august 2012 i London holdes meget spektakulære sejlsportsbegivenheder – som OL-værtsnationens hyldest til alle tiders fantastiske fartøjer og sejlsportsfolk.

OL-værtsnationers atleter er som regel toptrimmede for at repræsentere deres land bedst muligt og give hjemmepublikummet en stor oplevelse. Det gælder også de britiske sejlere, der stiller op ved deres hjemlands OL fra den 29. juli til den 11. august 2012 i Weymouth i Sydengland.

Alt er endnu åbent i kampen om pladserne – ikke mindst i Finn-jolleklassen 

Det britiske olympiske sejlerlandshold har trænet voldsomt i lang tid, og holdet er allerede nu fit to fight i sejlsportsarenaen i bugten ved Weymouth.

De klassiske 12 metere stiller op til VM i Cowes Classic Week. Her ses en af de klassiske fartøjer ved sommerens mester- skab i dansk farvand med spileren sat. Foto: Per Heegaard

Det bliver formentlig endnu engang med den tredobbelte OL-guldmedaljevinder i Finn-jolle, Ben Ainslie, i spidsen, og han vil i givet fald slå danske Paul Elvstrøms rekord med tre guldmedaljer i træk, hvis han gentager succesen fra tidligere OL’er og vinder guld igen for fjerde gang i træk.

Men alt er endnu åbent i kampen om pladserne – ikke mindst i Finn-jolleklassen, hvor flere dygtige britiske sejlere udfordrer Ben Aislie.

Læs også:
Dansk flotille mod Skotlands kyster
Frank Jensen: Nær ved at gå på vandet
Kvindelige landkrabber overtog roret

Festfyrværkeri til søs

Dermed er alt i værtsnationen så småt ved at være på plads inden for sejlsporten, når OL for første gang siden 1948 bliver afviklet i eftersommeren i den britiske hovedstad, London, hvor selve sejlsportsbegivenhederne altså ikke afvikles, selv om kapsejladsens vugge netop var på floden Themsen, der løber igennem London.

Dermed slås Storbritanniens position som en af de største sejlsportsnationer med over 4000 sejlklubber i hele landet også fast 

Allerede nu står det imidlertid klart, at den britiske nation som en af verdens store søfartsnationer – “Rule Britannia, rules the waves” – vil benytte lejligheden i forbindelse med OL til en sejlsportsmanifestation af de helt store, hvor der både før og efter selve de olympiske lege afvikles helt ovenud spektakulære kapsejladser med deltagelse af fartøjer, som i dag sjældent ses i farvandene omkring Storbritannien.

”Rule Britannia – rules the waves”. Det britiske imperium hang sammen takket være landets store styrke til søs. Foto: Scanpix

Dermed slås Storbritanniens position som en af de største sejlsportsnationer med over 4000 sejlklubber i hele landet også fast.

Mundvandet løber

En af de helt store sejlsportsbegivenheder, som vil kunne få enhver sejlsportsmands/kvindes mundvand til at løbe, er flere kapsejladser i den såkaldte klassiske J-klasse dvs. fartøjer på 130 fod i længden og en mast på 180 fod.

J-klassen er det oprindelige Americas Cup-fartøj, som der blev sejlet i ved indstiftelsen af verdens mest spektakulære kapsejlads i 1851 ved en rundsejling af Isle of Wight med udgangspunkt fra Cowes. Og en af de planlagte J-klasse-kapsejladser finder netop sted på denne historiske distance med start den 19. juli – før OL. En anden sejlads finder sted efter OL – ved den traditionsrige Cowes-uge, der pga. OL er flyttet til ugen 11.-18. august.

Ejere af J-klassebåde er en meget eksklusiv kreds af sejlere – der langt overgår de hjemlige Knarr-ejere, der er organiseret i den eksklusive Knarr Klub med lidt over 100 medlemmer i Danmark fortrinsvis centreret omkring Øresundsområdet. Men ligesom Knarr-ejerne vælger J-klassens ejere selv deres kamppladser, og her er eksotiske farvande i Caribien og Middelhavet som oftest de foretrukne steder.

Seks tilmeldte

Men OL i Storbritannien er alligevel så stor en begivenhed, at J-klassen kan mønstre foreløbigt seks tilmeldte fartøjer, muligvis syv. Det drejer sig om Ranger, Velsheda, Endeavour, Shamrock V, Lionheart, Rainbow – om måske Hanuman. De kommer alle til Falmouth i Sydengland i begyndelsen af sommeren, hvor de deltager i den første af de tre planlagte regattaer for J-både (19.-20. juli).

Men der bliver mange andre begivenheder, hvor mundvandet kan få frit løb f.eks. to verdensmesterskaber inden for to andre classic boat-klasser. Det ene er for 12 metere, der blev officiel Americas Cup-båd i 1956, og som finder sted i Christchurch Bay i forbindelse med Classic Week i Cowes. Det andet VM er i ottemeterklassen, som Storbritanniens næstældste sejlklub, Royal Yacht Squadron i Cowes, sætter i scene i den samme uge for klassiske kapsejladsbåde.

Themsen var vuggen

Sejlsportens vugge i Storbritannien var på Themsen, hvor de første kapsejladser også blev afviklet. Floden kommer ved OL også til at danne rammen om en spektakulær begivenhed, da der planlægges en flortillesejlads op ad floden til Royal Dock ved London City Airport, lige som bådene også kan lægge til ved Canary Wharf, hvor mange store finanshuse har domicil. Dermed bliver London nogle få dage under OL sejlsportsby.

Det er ikke bare sejlbåde, der deltager i denne flodsejlads, men det ventes, at store motorbåde slutter sig til. Således tales der i London om, at den russiske rigmand og ejer af fodboldholdet Chelsea, Roman Abramovich, vil deltage med en af sine store superyachter. Han har dem i flere størrelser helt op til 150 meter.

Læs også:
Køberne sidder på al magten på superyachtmarkedet
Prisregn over dansk superyacht
Hav-eventyr på frømandens skonnert

borsen statistik bnt
Kategorier
Sejlads
Se også
- Vægten kan være en OL-medalje værd
- Vestas-raket når 111 kilometer i timen
- Hurtigste danskbyggede båd nogensinde
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste