FriDen firedobbelte verdensmester i fridykning Stig Åvall Severinsen søger spændingen i gråzonen mellem liv og død. Det er nemlig her, han lærer noget om sig selv.

Stig Åvall Severinsen kan bryste sig af at have holdt flere verdensrekorder i fridykning 

Han holder ikke vejret. Han lader bare være med at trække det.

Langsomt glider kroppen ned i vandet. Hver en muskel er fuldstændig afslappet, for kroppen har accepteret, at den ikke får ilt de næste mange minutter. Han er hverken i fortiden eller i fremtiden. Kun lige nu og her – alene.

Øjnene ser ingenting, mens tankerne forsvinder, og hjernen langsomt går næsten i stå. Mellemgulvet pumper op og ned og sender stød ud i kroppen, alt imens lungerne skriger for at få ham til at trække vejret. Men han vil ikke.

Han mærker ikke længere kulden fra vandet eller smerten fra mælkesyren i benene, og som en blød massage bliver kroppen vugget i det stille vand, inden han bryder igennem muren, og alt bliver varmt og blødt. Tiden forsvinder, og et nydelsesrus rammer ind over ham, og han bliver nærmest høj. Det er som en leg.

Et hav af billeder og farver træder frem for hans indre blik, mens lydene forstærkes. Frem bruser barndomsminderne lyslevende og klare, og han er ikke længere i vandet, men i et andet univers overvældet af kærlighedsoplevelser, af familien. Af minderne.

Læs også:
Body Flight - Action til firmaudflugten
Ny sjovere og federe surfsport
Adrenalinsus i Colombias bjerge

Langsomt begynder en lille klokke at ringe. Han kan ikke længere ignorere kroppens behov, og det er tid til at komme tilbage. Blidt glider han ud af sin trance og ind i nuet og omgivelserne.

“Det er fantastisk, når jeg mærker min krop arbejde som en dynamisk motor. Når alt i mig arbejder synkront sammen, så arbejder den perfekt, og så er det, at det bliver en guddommelig oplevelse, og livet er et peak,” siger den 38-årige fridykker, Stig Åvall Severinsen, der ikke overraskende er født i fiskens tegn, og måske derfor aldrig igen kom op af vandet, da forældrene første gang kastede ham i poolen som spæd.

Udfordre egne grænser

Lige nu befinder han sig dog ikke i havets dyb, men i en lille toværelses lejlighed i Aarhus hvor han bor, og hvor jeg er inviteret indenfor til en snak om at udfordre sine egne grænser. Herfra driver han også sin konsulentvirksomhed Blueconsult og hjemmesiden Breatheology, der skal lære eliteidrætsfolk og erhvervsmænd at præstere bedre og samtidig få et sundere liv gennem en bedre vejrtrækning.

Når alt i mig arbejder synkront sammen, så arbejder den perfekt, og så er det, at det bliver en guddommelig oplevelse, og livet er et peak 

Men selvom han ikke ligger skjul på, at han er en mester i at trække vejret, så brænder han alligevel mest for at lade være.

“Når jeg hopper ned i vandet, så ved jeg, at jeg de næste otte minutter er i et andet univers, hvor tiden forsvinder. Jeg giver slip på alle banaliteter, trivialiteter og alle tjeklisterne, og på den måde kommer jeg fuldstændig væk fra tidens tyranni, og de ting jeg skal nå. Jeg er i et fuldstændigt frirum,” fortæller Stig Åvall Severinsen, mens benene er foldet op under ham i en skrædderstilling i den store lænestol, han sidder i.

“Så er det, jeg kan se klarere ind i fremtiden og de ting, jeg vil lave om på, eller jeg får nogle idéer. Jeg kalder det intuition eller kreativitet, for der bliver plads til, at de ting, jeg brænder for, dukker op til overfladen.”

Meditation under vand kalder han det også, men for ikke at lyde langhåret forklarer han hurtigt, at det sådan set bare er en måde at være i livet på. En måde der giver ham et klart fokus.

For han er perfektionist. Alligevel er det ikke det første, der falder mig ind, når jeg ser rundt på stakkene af bøger og papirer, der ulogisk hober sig op overalt i den lille stue, mens skufferne er fyldt med alverdens dyreskeletter. Han er ikke bange for at kalde sig selv ustruktureret, og som yin og yang lader han derfor perfektionismen træde til side fra tid til anden og giver plads til, at rodet kan boltre. Ja, for herhjemme må der ikke være perfekt – tværtimod.

“Jeg er mange steder på én gang, og jeg er fuldstændig forvirret og ustruktureret, men samtidig har jeg evnen til at kunne lukke helt af, så jeg kun ser én ting meget skarpt, og det er en kontrast, som jeg behøver. Så jeg har brug for rodet og det ustrukturerede som en modvægt, der gør, at jeg er i stand til at få fokus,” fortæller fridykkeren og sender et flyvsk blik til mig, inden hans hjerne tager ham et nyt sted hen, og han fortæller mig, at han uden tvivl lever, til han er 100 år.

Der er aldrig sket Stig Åvall Severinsen noget alvorligt under et dyk, men han benægter ikke, at det er en farlig sport, som ikke tillader, at han er dumdristig. Alligevel beskyldes han igen og igen for at springe hovedkulds i vandet, som da han kastede sig gennem et hul i isen i den østjyske ø Knudsø ved Ry og svømmede 72 meter under et ubrydeligt lag is, eller da han kastede sig ned i dybet til Australiens saltvandskrokodiller fra en helikopter.

“Men folk ved ikke, hvor meget forarbejde jeg laver. De tror, at jeg er fuldstændig vanvittig,” siger han med en næsten skinger stemme.

Jeg har oplevet lyset og den prikkende fornemmelse helt op i hjernen 

“Det er ikke, fordi jeg vil prøve farlige ting. Jeg prøver mig selv af for at se, hvad kan jeg,” siger han og understreger igen, at han ikke er en dumdristig vovehals.

“Jeg har ingen ønsker om at provokere livet. Jeg elsker livet, og jeg har ikke den mindste lyst til at forlade det. Men det er spændende at være ude i gråzonen. Spændet mellem død og liv – det er herude, at jeg lærer noget om mig selv, og derfor er de to ender spændende. Jeg lærer mig selv at kende på en måde, jeg aldrig har gjort før.”

Når han enkelte gange alligevel er gået over grænsen, og kroppen siger fra og går i blackout, og han vender det hvide ud af øjnene, mens ansigtet bliver askegrå, så forstår Stig Åvall Severinsen godt, at det kan være voldsomt at se på, og at familien bliver bange.

“Men det er en behagelig oplevelse, må du forstå. Jeg har oplevet lyset og den prikkende fornemmelse helt op i hjernen, hvor blodet bruser i kroppen som champagne. Men jeg kan jo ikke huske det, for jeg er bevidstløs.”

Da han under et rekordforsøg i dybdedyk på live-tv blev trukket op af vandet ligbleg og bevidstløs, blev det for meget for familien, og Stig Åvall Severinsen satte et punktum for al dybdedyk for kun at holde sig til længdedyk. Et lille offer, mener han, når blot familien kan sove godt om natten.

I dag kan han bryste sig af at have holdt flere verdensrekorder i fridykning, som da han i 2007 satte ny verdensrekord ved at holde vejret i otte minutter og 40 sekunder. I 2010 satte han to nye Guinness verdensrekorder, da han svømmede 72 meter under is, og senere samme år da han holdt vejret i 20 minutter og 10 sekunder i en hajtank i Kattegatcentret efter at have inhaleret rent oxygen.

Alligevel har han sat punktum for den professionelle karriere, og i dag laver han kun rekordforsøg i en pr-sammenhæng.

“Jeg har nået nok, og jeg er rigtig stolt over det, jeg har nået. Men det er ikke, fordi jeg ikke kan. Det kan jeg. Men det gibber ikke i mig efter at sætte en ny rekord, og det er dejligt.”

Læs også:
Havets fartdjævel indtager Danmark
Verdenseliten samles ved Vesterhavet
Med en baby på Norges højeste bjerg