Det spås, at den næste iPad vil være ude i Apples egne detailbutikker 7-9 dage efter annonceringen om en måneds tid.

10.02.2012 tekst: Jeppe Christensen

Apple-kilder: 30 dage til iPad 3 i HD

GadgetAlt peger i retningen af, at Apple gør klar til at afsløre iPad 3 for omverdenen. Websiden AllThingsD, der hører under den amerikanske erhvervsavis The Wall Street Journal, rapporterer, at Apple vil holde en presse-event tidligt i marts.

Samme størrelse og udformning som iPad,” men udstyret med en forbedret og ”virkelig fantastisk” skærm  

AllThingsD har angiveligt informationerne direkte fra anonyme kilder hos Apple, og spekulerer at maskinen vil kunne være ude på butikshylderne cirka en uge efter afsløringen. Da Apple annoncerede iPad 2, var den ude i butikkerne i USA blot ni dage efter.

Kabinettet til højre er angiveligt til iPad 3. Det er ændret for at give plads til ny indmad og den forbedrede skærm.

Virkelig fantastisk skærm

Der har igennem længere tid været en overflod af rygter om, hvordan iPad 3 vil tage sig ud, og hvad den vil byde på af forbedringer. Skal vi tro rygtemøllen, så vil den visuelt ligne sin forgænger, men måske være en millimeter tykkere.

Det er angiveligt for at give plads til en bedre skærm med en ultrahøj opløsning på 2048 x 1536 pixel. Både den originale iPad og iPad 2 har en skærm med 1024 x 768-pixel opløsning.

Der er lækket billeder af, hvad der angiveligt er en ny HD-skærm fra Sharp til brug med iPad 3

The New York Times bekræfter historien med sine egen anonyme kilde hos Apple. Denne person siger til avisen, at iPad 3 pt. testes internt hos Apple, og at den ”mere eller mindre har samme størrelse og udformning som iPad,” men er udstyret med en forbedret og ”virkelig fantastisk” skærm.

Firmaet gør klar til at lancere en stor opdatering til iOS-softwaren i iPad, iPhone og iPod Touch den 9. marts  

Kilden fortæller The New York Times, at iPad 3 bliver udstyret med en hurtigere processor, men det står uklart om Apple integrerer mobilt bredbånd med understøttelse for 4G LTE-teknologi, der giver mulighed for hurtig download af data på farten.

Telia og TDC har lanceret sine LTE-netværk i Danmark, og understøtter downloadhastigheder på op til 80 megabit per sekund.

Læs også: Her er "Bedste Danske Gadget" 2011

iPad 3 eller iPad 2S?

Det er værd at bemærke, at kilden ikke kan bekræfte om den næste iPad får et 3-tal efter navnet eller kommer til at hedde noget andet. Da Apple sidste gang lancerede en ny mobil var der udbredt forventning om, at den ville komme til at hedde iPhone 5.

I stedet endte den med at hedde iPhone 4S, hvilket reflekterede, at der var tale om en mindre opgradering af indmad og funktioner i forhold til forgængeren. iPhone 4S endte dog alligevel med at blive firmaets bedst sælgende mobiltelefon nogensinde.

Yerba Buena kulturcenter i San Francisco er Apples foretrukne sted til lanceringer af nye gadgets.

Da Apple gjorde klar til at lancere iPad 2 sidste år blev der udsendt invitationer til pressen den 23. februar, og maskinen blev afsløret den 2. marts i Yerba Buena kulturcenter i San Francisco . Den kunne købes ude i butikkerne i USA den 11. marts.

Ihærdige hackere har fundet spor i Apples egen software, der tyder på, at firmaet gør klar til at lancere en stor opdatering til iOS-softwaren i iPad, iPhone og iPod Touch den 9. marts.

Det vil i givet fald være Apples nye direktør, Tim Cook, og hans hær af løjtnanter, der vil stå for afsløringen af iPad 3 om en lille måneds tid. Tim Cook var også i front da iPhone 4S blev annonceret sidste år, dagen før Steve Jobs’ død den 5. oktober.

Anonyme kilder fortæller til The Wall Street Journal, at Apples direktør, Tim Cook, vil afsløre iPad 3 i starten af marts.

Læs også: CES: Papirsskarpe fladskærme i 2012

Mindre iPad senere på året

Computerworld.com har snakket med markedsanalytikeren Ezra Gottheil fra Technology Business Research, og han vurderer at iPad 3 med sikkerhed bliver udstyret med Apples virtuelle assistent, Siri, der forstår naturlig tale – dog endnu ikke på dansk. Analytikeren spår også, at Apple vil sænke prisen for den billigste iPad-model fra 500 til 400 dollars.

Gottheil finder det også sandsynligt, at Apple senere på året vil lancere en billigere og mindre iPad med syv-tommer skærm, der skal konkurrere med de mange forskellige Android-tablets. Amazon har haft succes med sin Kindle Fire, og ligeledes har Barnes & Noble med sin Nook Tablet. Senere på året vil ASUS at lancere en 7-tommer tablet med hurtig indmad og flotte specifikationer til en pris på blot 250 dollars.

Læs også: Heureka: Microsoft parrer PC og tablet

borsen statistik bnt
Se også
- Det ved vi om Apples nye fladskærm
- Billig iPad-rival rives ned fra hylderne i USA
- Dansk All In i Apple-eventyret
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste