GourmetVi skal en tur over Atlanten til Frihedsgudindens hjemland for at finde frem til oprindelsen af cocktailen.
Så langt tilbage som til 1806 finder man referencer til den kulørte drik. I den amerikanske udgivelse Balance and Columbian Repository fra 13. maj 1806 står der således: “En cocktail er en stimulerende drik sammensat af en eller anden slags spiritus, sukker, vand og bitter.”
Cocktailen blev på mange måder identificeret med en nydende livsstil
Cocktailen fødes altså lang tid før 1920’ernes forbudstid i USA, som ironisk nok spiller en afgørende rolle i cocktailens udvikling.
Med den såkaldte Volstead Act i januar 1920 blev det forbudt at nyde alkohol i enhver afskygning. Det fik den diametralt modsatte effekt. Smugkroer åbnede overalt, og amerikanerne gik til yderligheder for at opnå deres alkoholiske fix.
Læs også:
Iværksætter bag ny dansk akvavit i særklasse
Sommelierfabrikken summer i Bredgade
Whisky and rye i New York
Således blev der etableret en pipeline fra den amerikanske by Detroit og over grænsen til Ontario i Canada, hvor intet mindre end canadisk whisky flød over til de tørstende amerikanere. Det fortæller Henrik Steen Petersen, barmanager på Moltkes Palæs bar Speakeasy.
En konsekvens af forbudstiden var en blomstrende organiseret kriminalitet. USA’s gangstere kom til at leve højt på at sælge den ulovlige nydelse og drive smugkroer
Han rejser flere gange om året til USA for at deltage i seminarer om cocktails, søge inspiration og høre om den seneste mode og viden. Selv er han uddannet på New York Bartending School.
Selvom de mange smugkroer var populære, var det ikke den bedste spiritus, man fik langet over disken. Det fik flyselskaberne til at tænke kreativt.
“De, der stadig ville forkæle smagsløgene med en god cocktail, tog derfor med Pan Am til Havana, hvor de efter en kort flyvetur kunne nyde den cubanske rom,” fortæller Henrik Steen Petersen.
Bartenderne folder håndværket ud bag bardisken på cocktailbaren Ruby i det indre København. Foto: Steven Achiam
Pan Am solgte i denne tid flybilletter fra Florida med sloganet: “Fly with us to Havana, and you can bathe in Bacardi rum four hours from now.”
Det menes, at omkring 14.000 amerikanere besøgte Mexico hvert år før forbudstiden – under forbudstiden steg dette antal til flere hundrede tusinde. Mange grænsebyer blev decideret grundlagt i perioden.
“Mange af USA’s bedste bartendere tog også på rejse, pakkede deres shakere og tog turen over Atlanten for at arbejde i Europa eller på andre kontinenter. Blandt de mest kendte er Harry Craddock, der fik job i American Bar på Savoy Hotel i London og senere udgav “The Savoy Cocktail Book”, der stadig regnes for en af bartendernes bibler,” fortæller Henrik Steen Petersen.
Således fik cocktailen europæisk fodfæste, og man kunne opleve barer med navne som “Harry’s New York Bar” i Paris.
En Cucumis med agurkeskiver. Blanding af Cacacha, limejuice, mynte og chardonnay sirup. Foto: Steven Achiam
Op gennem 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne blev barerne også kvindernes bord. Nu var det ikke længere kun mænd, der kom. I Salvatore Calabroses bog “Klassiske drinks og cocktails” beskriver han “flapperen” – den uafhængige, mageligt anlagte kvinde, der slår sig løs på alle fronter.
Cocktailen blev på mange måder identificeret med denne nydende livsstil. Se bare på cocktailens mange navne. Jeg nævner i flæng: Bosom Caresser, Temptation, Sex on the Beach, Flirtini, Savoy Affair, Buttery Nipple.
En konsekvens af forbudstiden var en blomstrende organiseret kriminalitet. USA’s gangstere kom til at leve højt på at sælge den ulovlige nydelse og drive smugkroer. Kongen over dem alle, Al Capone, blev da også den første og sikkert største smugler, eller som det også hedder: bootlegger. Ordet bootlegger betyder bogstaveligt talt en, der gemmer spiritussen i sine støvler.
Folk nød cocktails, drinks, hjemmebrænderi og øl som aldrig før. Derfor skød der også barer og klubber op overalt.
Cocktailen har i mange år hængt uløseligt sammen med hollywoodstjerners liv. Tænk bare på en tidlig kending – Vodka Martini, shaken not stirred, fra Ian Flemmings klassiker James Bond. Eller på den amerikanske skuespiller Tom Cruise, der satte den flotte mandlige bartender op på en piedestal med filmsuccessen Cocktail.
Ginger Passion. Schochu, lichilikør, passionsfrugtjuice og ingefærsirup. Foto: Steven Achiam
I 1933 blev spiritusforbuddet ophævet i USA. Nu var cocktailtid blevet en rodfæstet vane. De sociale cocktailvaner med løsslupne kvinder fik dog et dødeligt sår med Anden Verdenskrig. Mændene drog i krig, og ifølge Salvatore Calabrose var det kun de små intime barer, der overlevede krigen. Nu kom hårde år for cocktailen.
1970’ernes rock&roll, stoffer og hippietid gjorde ikke meget for den sofistikerede drinks overlevelse, og det gjorde diskotekernes fødsel heller ikke. Men som med alt andet svinger pendulet konstant fra side til side, og det gamle bliver atter in. Således fik cocktailen igen medvind i 1980’erne, men det var en mere forfriskende og alkoholfattig udgave, de unge nu ville have.
I dag er cocktailen i gang med et større comeback. 1950’ernes USA er sexet som aldrig før. Vi ser Mad Men og Boardwalk Empire og efterligner datidens mode både inden for tøj, rygning, og drikkekultur.
I februar 2011 blev det for første gang Københavns tur til at afholde en såkaldt cocktailfestival, nemlig “Copenhagen Spirits and Cocktails.” Her kan både amatører og professionelle nyde cocktails, opleve show og seminarer.
Inspirationen er hentet fra de allerede eksisterende festivaler i London, New York, Berlin og New Orleans. Festivalen løber af stablen for anden gang i København i februar 2012.
Læs også:
Ciderens mange ansigter
Kætterske bobler overvinder champagne
Vinmand på verdens bedste restaurant
