GourmetVores klima er ikke specielt egnet til dyrkning af rødvinsdruer, men Danmark har til gengæld en fremtid som “champagneland”, og i Kolding finder man genrens uofficielle danmarksmester.

Sven Moesgaard var den første, som afprøvede mulighederne for at lave en god dansk mousserende vin 

I 2008 bragte vi her på siderne den nyhed, at en dansk mousserende vin havde slået en ægte champagne under en international konkurrence. Det var sensationelt og – skulle tiden vise – ikke bare et enkelt lykketræf.

Vinen kom fra Skærsøgaard ved Kolding, som siden da har høstet endnu flere medaljer, i alt 48 ved Dansk Vinskue samt 17 internationale. Mange af medaljerne er vundet på rødvin, men den røde vin får stadig mindre betydning, mens den mousserende vinder frem i Sven Moesgaards univers. Og han har da også satset målrettet på netop denne type.

“Jeg var den første, som afprøvede mulighederne for at lave en god dansk mousserende vin,” siger Sven Moesgaard på den nøgterne, konstaterende facon, som er hans.

Læs også:
Vinmand på verdens bedste restaurant
Lad det riesle køligt...
Pilgrimsfærd til Europas ældste vinland

Fortiden som skolelærer og højskoleforstander fornægter sig ikke, om end det er en fjern fortid. Den største del af karrieren har nemlig ligget inden for erhvervslivet, hvor Moesgaard er en succesrig iværksætter. Og det er den succes – med kosttilsskudsfirmaet Pharma Nord – som har gjort ham i stand til at investere 10 mio. kr. i vingården.

Der er altså ikke tale om den gennemsnitlige hobbyvingård, hvor et par tønder og en druepresse udgør materielsamlingen. Nej, Skærsøgaard ligner til forveksling et lille champagnehus og mere til, for der er også et destilleri på adressen samt udstyr til fremstilling af bl.a. hedvin og selvfølgelig rødvin.

Stærkeste vinkort

For Sven Moesgaard er ikke nogen modstander af rødvin, han mener bare ikke, det er Danmarks stærkeste vinkort.

“Jeg laver skam rødvin og har også fået mange medaljer for det. Men jeg indser, at det danske klima ikke altid giver os en sommer, hvor de blå druer kan modne ordentligt. For eksempel har jeg ikke lavet rødvin i 2011, hvor sommeren var usædvanligt kold.”

Fem år i træk har Sven Moesgaard fået medaljer, når han har sendt sine mousserende vine ned til konkurrencen 

Det betyder ikke, at druerne går til spilde. Man kan for eksempel lave rosé eller bruge druerne til en vin, der skal destilleres til grappa eller brandy. Så gør det nemlig ikke noget, at den er sur, som dansk rødvin let kan gå hen at blive.

Og hvorfor bliver den sur? Det skyldes bl.a., at vores kølige klima skaber et meget højt indhold af æblesyre, mens indholdet af sukker bliver lavt.

Don’s mousserende vin har vundet over ægte champagner, men alligevel bør man ikke sammenligne de to vintyper direkte, for de har hver deres særkender

I de varme lande er det lige omvendt, og det er grunden til, at visse champagneproducenter er nervøse for den globale opvarmning.

Det kan nemlig betyde, at Champagne bliver for varmt et område til at fremstille champagne, som er kendt for sin syrlige friskhed.

Champagnens friskhed er et særkende, som gør vinen svær at kopiere, selv om mange har prøvet.

Et af de steder, hvor man kan afgøre, om det lykkes, er den internationale konkurrence for mousserende vine, Effervescents du Monde i Frankrig. Her vurderer et hundredtalligt dommerpanel cirka 500 mousserende vine fra snesevis af lande – med adskillige franske champagner i feltet.

Fem år i træk har Sven Moesgaard fået medaljer, når han har sendt sine mousserende vine ned til konkurrencen. Så hvad er hans hemmelighed?

Boblerne opnås – ligesom tilfældet er med champagne – ved at vinen gæres en ekstra gang på flaske. Under processen er der en ølkapsel på flasken, som udskiftes, inden vinen sælges

“Det er ikke en hemmelighed længere. Jeg har nemlig for nylig fået foretaget en analyse i samarbejde med Teknologisk Institut, som kortlægger, hvad det er, der gør min mousserende vin til noget specielt. Det var et led i min ansøgning om at få tildelt den nye europæiske kvalitetsbetegnelse “Beskyttet geografisk oprindelse” (BOB),” forklarer Moesgaard.

“Den helt store forskel er syrebilledet, for den danske vin har langt mere æblesyre end sydligere vine. Men æblesyren har den fordel, at den omdannes til mælkesyre under den proces, som kaldes den malolaktiske gæring. Det betyder i praksis, at min mousserende vin er mere blød og medgørlig i munden end en typisk champagne.”

Han tilføjer, at alt naturligvis afhænger af, hvor meget sukker der tilsættes i produktionen, hvilket er en helt almindelig praksis i Champagne, hvor man doserer i omegnen 6-15 gram pr. liter til sidst i produktionen. Dog ikke i de ekstra tørre udgaver, som kaldes Extra Brut, ligesom der i Zero Dosage-typerne slet ikke tilsættes sukker.

For at nyde en dansk mousserende vin bedst muligt, bør man have for øje, at det ikke er en champagne. Og det giver ingen mening at sammenligne de to typer direkte, ganske som det ikke giver mening at sammenligne en fransk bordeauxblanding med en australsk shiraz.

Det er nogle andre karakteristika, man skal nyde i den danske mousserende vin, og her er det netop nuancer som æble, der er typiske. Ganske som et strejf af petroleum er velkomment i en tysk riesling, nyspidset blyant er det i en rød bordeaux, og eukalyptus er det i en australsk merlot.

Forstå egenskaber

Med andre ord skal vi lære at “forstå” den danske mousserende vins egenskaber. Og dem er der mange af, langt flere end der kan siges at være i rødvinen, som Danmark nok ikke bliver berømt for, før der vokser palmer på stranden i Kalundborg.

Til gengæld er der gode muligheder for, at Danmark kan blive bredt anerkendt for mousserende vin, hvis der er flere, som lægger sig i baghjulet på Sven Moesgaard.

Læs også:
Kætterske bobler overvinder champagne
Pragtwhisky med antarktisk inspiration
Snyd kineserne på vinfronten