GourmetHan ankommer lidt omtumlet til vores mødested – Riccos Kaffebar i Pisserenden midt i København. En mandag morgen i januar. Kun lige landet i byen efter fire lange dage på messe i det jyske. Øjnene er små.

“Som du kan se, var det nogle hårde dage,” forklarer han undskyldende, inden han går efter kaffe og croissanter.

Det jo ikke er det at have travlt, der stresser. Det er det oppe i hovedet, f.eks. de svære beslutninger, som man også skal tage  

“Lakridskongen” bliver han kaldt blandt venner - og kække journalister. Han smiler skævt og trækker lidt overbærende på skuldrene. Han kan godt selv se, at titlen er rammende for det lakridseventyr, han satte i søen for snart fem år siden.

Det, der begyndte med en masse krævende eksperimenter med gamle hengemte lakridsopskrifter i nogle lokaler ved siden af sin mors glaspusteri på fødeøen Bornholm, er endt som en vellykket leg med tidsånden. En leg, der fik – og får – mange af øens turister til uden videre at gribe 60 kr. i lommen for 175 gram hjemmelavet lakrids.

Læs også:
Fra godsejersøn til modekonge
Vicevært med Jaguar og privatchauffør
Nyhed: Dansk kaviar og champagne

Siden har det ikke bare været lakridser, Johan Bülow har solgt. Det er også selve smagen af lakrids, han har haft held med at markedsføre. Lakrids som smagsgiver klemmer sig i øjeblikket ind nye steder i det søde og salte køkken.

Johan Bülow er bare 23 år, da han og kæresten Sarah Askari i 2007 beslutter sig for lægge livet i København til side en tid og tage tilbage til Bülows barndomsgader på solskinsøen for at udvikle og testkøre lakridsidéen. Bülows mor er glaskunstneren Pernille Bülow “og har altid sat en million skibe i søen”, så iværksætteriet har altid ligget lige til højrebenet.

Lakridskongen, Johan Bülow

På Bornholm venter lange dage i lakridsværkstedet i Svaneke. Eller rettere døgn, for nætterne tilbringes ofte på en rød luftmadras i baglokalet. Alt sættes ind på at finde den perfekte opskrift. Han låner 300.000 i banken på sit glatte ansigt til lakridsmaskine og udstyr, flyver en lakridsekspert ind fra Australien, trækker i netværket, og endelig en dag sidder grundopskriften på hjemmelavet lakrids lige i skabet. Det kører.

Og knap et år efter er det tid til at beslutte, om lakridssuccessen skal rulle videre uden for solskinsøen. Svaret er ja.

Det er nu fire år, en lakridsfabrik i Taastrup, adskillige 100 timers arbejdsuger, 3 butikker, 30 ansatte og mere end 1000 små specialforhandlere i ind- og udland siden. En masse skulderklap og “godt gået” har vejen været brolagt med. Omsætningen fordobles år for år, og overskudsgraden ser “ganske fornuftig ud”. Sidste år kom firmaet ud med et tocifret millionoverskud, der har forgyldt Lakridskongen, der undervejs har skiftet titler i firmaet, som andre skifter en vis beklædningsdel.

Jeg ringer straks til min læge med beskeden “jeg dør, hvis du ikke gør noget” 

Med titlerne følger forventninger, forpligtelser og svære beslutninger, som f.eks. at fyre folk. Det har ikke været en dans på roser, men benhårdt at nå dertil, hvor han er i dag.

“Det var godt, jeg havde givet den gas, inden jeg startede firma, for jeg blev meget hurtigt voksen i de år,” siger Johan Bülow med et alvorligt blik.

Hurtigt nuancerer han dog billedet “for vi må ikke gå fejl af, at han elsker alting ved jobbet, tempoet, udfordringerne, og især “den fest af nye idéer”, der myldrer frem inde i hovedet på ham, når han om aftenen lægger det på puden.

En dag i forsommeren sidste år knækker filmen alligevel.

“Jeg sidder til møde med en forhandler, da jeg pludselig mærker et jag i nakken. En følelse af at få stød. Jeg bliver vildt forskrækket, for jeg har aldrig fejlet noget før. Må undskylde og forlade mødet. Jeg ringer straks til min læge med beskeden “jeg dør, hvis du ikke gør noget”. Han tager mig ind med det samme,” siger Johan Bülow, der håber, lægen vil komme med et hurtigt bud på en løsning, så han fluks kan slette problemet fra sin indre to-do-liste og komme videre.

Som han altid gør, når der er problemer i firmaet, der skal løses. Men lægen har ingen hurtig mirakelkur.

“Han siger bare, at jeg ikke er Superman. Og at der ikke er nogen opskrift på det, jeg fejler. At det kan tage lang tid. Og at det kun er mig selv, der kan få tingene kørt ned i gear,” siger Johan Bülow, der vælger at tage konsekvensen med det samme. Slukker telefonen og overlader alt til sine ansatte med beskeden om kun at kontakte ham, hvis det er meget vigtigt.

Derfra har han stille og roligt bygget op igen. Først med arbejdsdage på tre timer og tid til at slappe af. Hænger lidt ud med en god ven efter arbejde, bl.a. herinde på Riccos. Husker at spise morgenmad, hvor han tidligere kunne køre en hel dag på kaffe.

Jeg vil gerne være der, hvor vi omsætter for 100 mio. kr., men vi gør det på vores måde 

“Når jeg ser tilbage, så var der jo tidspunkter, før jeg ramte muren, hvor jeg tænkte, hold da op, hvor lærer jeg meget hele tiden. Kan kroppen egentlig lære mere nu? For fem år siden vidste jeg ikke, hvordan man laver en faktura. Det, jeg har lært af det, er, at det jo ikke er det at have travlt, der stresser. Det er det oppe i hovedet, f.eks. de svære beslutninger, som man også skal tage.

Det påvirkede mig mere, end jeg var klar over, og måske udskød jeg dem lidt, fordi jeg fik lidt ondt i maven over det, og på den måde hobede de sig måske lidt op,” filosoferer han.

I dag er balancen bedre. Ja, altså bortset fra de hårde dage med messe forstås, men “sådan er det jo at være iværksætter.” De svære beslutninger bliver der dog rykket hurtigere på, så de kommer ud af systemet.

Den mandag, hvor jeg vågner, og idéerne er brændt af, er det forbi. Jeg håber aldrig, den dag kommer 

Til sommer venter en ny rolle som far.

“Jeg glæder mig helt vildt. Og jeg ser det også som en mulighed for at blive endnu skarpere på balancen mellem arbejde og fritid. Jeg skal komme hjem i ordentlig tid. Selvfølgelig skal det kunne lade sig gøre, for folk før mig har jo gjort det,” siger han.

“Jeg vil gerne være der, hvor vi omsætter for 100 mio. kr., men vi gør det på vores måde. Nej, jeg ved ikke, om vi er i et land, hvor man må sige den slags, så det må du hellere lade være med at skrive. Men altså – vi tjener penge, er innovative, og vi er ikke løbet tør for idéer. Den mandag, hvor jeg vågner, og idéerne er brændt af, er det forbi. Jeg håber aldrig, den dag kommer,” siger Johan Bülow.

Hvor er du personligt?

“Ja, det hænger jo meget sammen, men måske har vi fået et barn til, et hus og først og fremmest en masse oplevelser sammen,” siger lakridskongen, der godt kan drømme lidt nostalgisk om at vende tilbage til solskinsøen, familien og de velkendte barnestier.

“Det kommer ikke til at ske, for jeg har jo fundet mig en storbypige. Men måske kan vi tage til udlandet og starte noget op en dag. Måske kan vi få amerikanerne til at spise noget mere lakrids. Det kunne være sejt. Men først kommer der altså lige en baby.”

Læs også:
Alkoholisk fix for en hel generation
Fem hotte vine fra erhvervsbosserne
Milliardær på at være Hardcore & Hippie