RejserTurister strømmer til Buenos Aires, der som en af verdens billigste metropoler tilbyder en tangoferie med dansesteder, dansepartnere og familiepensionater.

Som med ét hjerte bevæger de to mennesker sig i takt til tangomusikkens to fjerdedels-takt. Den midaldrende tyske kvinde gisper sagte, da hendes dansepartner, en ung argentinsk herre, med ét stopper dem begge og efter en kort kunstpause i musik og dans fører hende i modsat retning.

Det ved første øjekast umage dansepar skiller sig ikke ud denne aften i Salón Canning i det hippe Palermo-kvarter i Argentinas hovedstad. Dansegulvet fyldt af kvinder og mænd i alle aldre og nationaliteter.

Europæiske, nordamerikanske og japanske turister valfartet til Buenos Aires' kultur og provinsernes naturparker 

Én ting har de til fælles: Passion for tango i sådan en grad, at udlændingene er rejst til Sydamerikas Paris for at danse og lære mere. Flere af dem taler intet eller gebrokkent spansk, og i det hele taget bliver der konverseret så lidt som muligt.

Fænomenet hedder tango-turisme. Siden Argentinas devaluering i 2002, der har gjort landet yderst billigt, er europæiske, nordamerikanske og japanske turister valfartet til Buenos Aires' kultur og provinsernes naturparker.

Tangomiljøet har tilsvarende oplevet en søgning af danseinteresserede fra hele verden. Turisterne har købt rene tangopakker, der ud over at bo på et særligt tangopensionat med egne orkestre og danselærere hver aften bringer dem og deres nypudsede dansesko til et nyt tangosted i Buenos Aires.

Dansestederne, kaldet milongas, ligger oftest i det gamle kolonikvarter San Telmo, ved havnen eller i de brostensbelagte gader i Palermo.

Spredt forskellige steder i disse kvarterer kan tango-turisterne danse på barer for homoseksuelle - den såkaldte »tangay« - og på natklubber med elektronisk tango.

En uges tangopakke har højst den argentinske udgave af den lille havfrue, obelisken på verdens bredeste boulevard, inkluderet som seværdighed.

Tangoturisterne haster om dagen til specialbutikker, boghandler og det sidste nye: Sproglærere for tangoslangen lunfardo, der med sin blanding af italiensk og spansk afspejler datidens argentinske indvandrersamfund ved årtusindskiftet og dermed tangoens melodramatiske sjæl.

Køb en taxidanser

Den 26-årige argentiner José Botello er en såkaldt taxi-danser. Han tager sig betalt for at agere dansepartner og mentor. Denne aften har han danset i to timer med en 57-årig tysk kvinde, der takker for dansene og tager sig en pause. José Botello danser videre med en jævnaldrende amerikansk kvinde.

»Den tyske kvinde taler ikke et ord spansk, men danser langt bedre end de fleste argentinere. Hun er som resten af mine kunder kommet udelukkende for at danse og leve tangoen og ved nøjagtigt, hvilken milongas, der rykker på ugens syv dage.

De udenlandske tangodansere ved også, hvor de bedste skobutikker findes, hvor meget de skal betale for drinks og entré, og ville aldrig drømme om at betale 130 euro for et gammeldags se på-tangoshow,« siger José Botello.

Argentina må være et af verdens billigste lande, og vi har danset fire aftener på fire dage og fire forskellige steder 

Den unge amerikanske kvinde Melanie Anderson sætter sig ned ved bordet hos den midaldrende tyske kvinde Agathe Bierhoff.

»Min mand,« siger Agathe Bierhoff og peger på en mand, der danser med en ung mørk kvinde, »og jeg danser ugentligt i Køln. Beslutningen om en tangotur til Buenos Aires tog vi for tre år siden.

Argentina må være et af verdens billigste lande, og vi har danset fire aftener på fire dage og fire forskellige steder. Kvinden, min mand danser med, er også en såkaldt taxi-danser, som bestemt har forbedret hans fører-greb,« smiler hun.

Melanie Anderson fra New York er i Buenos Aires på anden måned. Sammen med et par venner har hun lejet en lejlighed for at skrive speciale om argentinsk historie.

»Tangoen er først kommet til mig hernede. Men to af mine venner, der har danset i USA i flere år, har været på besøg udelukkende for at lære mere. Via dem er jeg begyndt at danse og bruger to aftener om ugen på tangoen,« siger Melanie Anderson.

Tangofestival i efteråret

I oktober er Buenos Aires vært for den fjerde internationale tango festival. Bystyret har åbnet et nyt turistkontor, der rådgiver om tango.

Tangomiljøet udgiver egne magasiner på flere sprog, og hjemmesidernes tilbud om uspolerede dansesteder og tosprogede danselærere påvirker ifølge lokalpressen det etablerede tangomiljø. Vinterperioden fra maj til september er lavsæson for den almindelige turisme, hvorfor tangoturisterne udnytter billigere fly - og hotelpriser.

Ifølge den 41-årige svensker Göran Svensson er en tangoferie i Buenos Aires en kulturel og personlig udfordring:

»Jeg lærer dans, spansk og går på museer og indkøb. Men min kone og to børn, der også er med, er taget to dage sydpå til Ushuaia (verdens sydligste by, red.),« siger han og fortæller, at han håber at kunne overbevise sin kone om at begynde på tangotimer hjemme i Sverige.