Israels metropol - Tel Aviv - er en oplevelse, du ikke vil være foruden. Med hotellerne lands sandstranden og smalle gader med boder og butikker er her noget for enhver smag. Ellers er et besøg i den gamle by Jaffa et ubeskriveligt syn - her med en fantastisk udsigt over Tel Avivs skyline.

24.11.2010 tekst: Mai Zeilund

Trendy og toptunet vinter-destination

RejserSelv om det er november måned, er strandstolene fyldt op, og der spilles beachvolley på den flere kilometer lange sandstrand. På de mange strandcafeer nydes der kolde drinks og humus. Vi er i Israels metropol Tel Aviv, hvor vejret lugter af sommer næsten hele året.

Store hoteller toner langs den hvide sandstrand, hvor strandcafeer i alle afskygninger ligger som perler på en snor. Flere af cafeerne er trukket helt ned i sandet, og selv i de sene nattetimer kan man sidde med fødderne i det varme sand og spejde over Middelhavet, mens man nyder den lokale øl Goldstar. Strandpromenaden munder ud i havnen, der efter en større ansigtsløftning nu rummer adskillige barer, restauranter og natklubber.


hotellerne ligger side om side langs den flere kilometer lange sandstrand

Læs også:
Golfens glæder
Forkælelse i Folgarida
Miami - Latinamerikas finanshovedstad

Spis og drik – måske dør du i morgen

I Tel Aviv finder man kulinariske oplevelser i den helt store stil. Israelerne elsker nemlig mad, og en gammel jødisk talemåde siger ’Spis og drik, måske dør du i morgen’. Det multikulturelle samfund afspejles i det israelske køkken, der byder på smagsoplevelser fra stort set hele verden med det mellemøstlige islæt som en rød tråd. Man kan finde alt fra lækre gourmetrestauranter til den israelske udgave af fast food; falafel og humus. Prøv en flaske israelsk vin til maden.

Tel Aviv er kendt for et livligt natteliv, og byen er helt fremme i skoene, hvad angår trendy barer og smarte diskoteker. Selv på en almindelig hverdag er der gang i den. Uden for diskotekerne er der lange køer, og der festes og danses natten igennem alle ugens syv dage.

Shop till you drop

Tel Avivs borgere kalder byen for ”The Big Orange” – en pendant til ”the Big Apple”. Og på trods af et indbyggertal på kun 2.5 mio., når man regner oplandet med, er der noget om snakken. Skyskraberne troner side om side og trafikken er heftig. Tel Aviv er på mange måder på fuld højde med en moderne vestlig storby.


På markedet i Tel Aviv sælges alt fra frisk frugt til kopiprodukter.

Store indkøbscentre er skudt op de senere år. Her finder man de fleste af de største vestlige tøj- og designkæder. Er man ikke til shoppingcentre, kan en tur ned ad handelsgaden Shenkin Street anbefales. Her ligger små designbutikker dør om dør med hyggelige cafeer, og gaden minder en smule om den pæne ende af Københavns Istedgade.

Shenkin Street munder ud i det store Carmel Market, hvor der sælges alt fra friskpresset granatæblejuice til kopivarer og kunsthåndværk fra lokale kunstnere.

Historiske Jaffa

Selv om Tel Aviv kun er cirka100 år gammel, er der masser at opleve ud over strand og natteliv. Et af højdepunkterne er den historiske havneby Jaffa, der hæver sig over Tel Aviv. Jaffa er en af verdens antikke byer, og har haft en historisk vigtig rolle som havneby i næsten 4.000 år.
Her står tiden stille, og en tur rundt i de gamle gyder med spændene butikker og marked er bestemt et besøg værd. Jaffa byder også på en storslået udsigt over Tel Aviv og Middelhavet.


Havnebyen Jaffa var engang en af de vigtigste havnebyer i Mellemøsten

Selv om man sagtens kan få dagene til at gå i Tel Aviv, har Israel meget mere at byde på. Jerusalem er helt klart et must, og det er kun en times kørsel væk.

Læs også:
På bjergvandring i Irland
Gudinder og tiggere i Nepal
Her får du verdens dyreste hotelpakke

borsen statistik bnt
Land
Israel
By
Tel Aviv
Se også
- Med danske jægersoldater på ekstrem skitur
- Galapagos – en verden for sig selv
- Nye tider i portvinens hovedstad
Fakta
Cimber Sterling har tre ugentlige afgange til Tel Aviv til priser fra lidt under 2.000 kr. retur

Se mere på www.cim- ber.dk

For mere information om Israel se www.gois- rael.com
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste