Det helt rigtige miks af malerier og møbler kan være afgørende for et godt salg, vurderer eksperterne hos Bruun Rasmussen

4.01.2012 tekst: Julie Ring-Hansen Holt foto: Martin Bubandt

Antikvarisk forår for en formue

ShoppingAntikviteter er det nye sort. De er stadig ikke allemandseje, men med et moderne tvist er antikvitetshandlere og indretnings- arkitekter ved at føre de gamle sager ind i en ny tidsalder.

Det er ikke usædvanligt, at Tom Lundberg rejser til udlandet for at købe en reol til 5 mio. kr. eller et ægte Chagall-maleri  

En kommode fra 1880 står med sine svungne ben og fine udskæringer op ad væggen under et maleri af Kurt Trampedach fra 1980’erne. På kommoden er desuden placeret en stor keramikvase fra Just Andersens hånd fra 1960’erne.

En blanding af moderne kunst, keramik og antikke møbler stillet op i tableauer er det første, der møder en, når man træder ind ad døren hos det københavnske auktionshus Bruun Rasmussen.

Der bliver lagt mange timer i at skabe det helt rigtige miljø i udstillingslokalerne. Men 80 pct. af antikviteterne går til købere i udlandet, der måske aldrig har set værdierne i virkeligheden

Det anderledes miks er nøje udtænkt, for hvis sælgere af antikviteter skal indfange et nyt publikum, er de nødt til at tænke i nye baner. Samlere af bornholmerure og kobberkøkkentøj er »so last century«, så det er blevet tid til at hanke op i begrebet for at undgå, at antikviteter udelukkende bliver set som en støvet gammel hobby for pensionister.

»For et par år siden havde vi et barokrum, et empirerum og så videre. Men nu blander vi tingene for at inspirere og opdrage kunderne til at se på andre ting end kun antikviteter eller kun moderne design,« siger vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Anders Fredsted.

Samtidigt er minimalismen blevet en slidt kliché, og det betyder, at netop antikvitetshandlere vejrer morgenluft.

»Den ultimative luksus er individuel indretning og god kvalitet,« lyder det fra Anders Fredsted, der mener, at netop antikviteter lever op til de to krav.

Nævn ikke A-ordet

De nye vinde, der er ved at blæse støvet af antikviteterne hos Bruun Rasmussen, blæser også i de klassiske antikvitetshovedsteder London, Paris og New York.

For nylig valgte udstillingen »Masterpiece« i London helt at droppe »A-ordet«, for ikke at virke alt for afskrækkende på de 30-40-årige, ligesom både engelske og franske antikvitetshandlere går efter at finde få, exceptionelle ting at sælge i stedet for at have propfyldte gallerier, som ingen kan finde rundt i.

Antikvitetshandlere har haft tendens til at samle til bunke, men nu gælder det om at finde de få gode genstande, som så bliver udstillet i en moderne opsætning 

Ifølge en analyse i den britiske avis Financial Times handler det om æstetik. En ny en af slagsen. Antikvitetshandlere har haft tendens til at samle til bunke, men nu gælder det om at finde de få gode genstande, som så bliver udstillet i en moderne opsætning med spotlys og følgeskab af moderne klassikere og kunst.

En fransk handler, Philippe Perrin, har ligefrem været så bramfri at udstille antikviteter fra Napoleons tid på noget så moderne som designudstillingen Design Miami i Basel, som ellers er forbeholdt møbel- og belysningsdesign fra det 20. og 21. århundrede.

Læs også:
Diamant-trend til 8,5 mio. kr. grammet
Østerbronx hitter globalt
Slipset er sendt i skammekrogen

Herhjemme er det også lang tid siden, at en 1700-talsstue solgte sig selv, og formand for Dansk Kunst & Antikvitetshandler Union Jesper Damgaard-Lauritsen kan se tendensen til at sælge antikviteterne på en ny måde brede sig blandt unionens medlemmer.

»Vi skal præsentere tingene, som man ville placere dem i sit eget hjem. Det vil sige i et miks. Et godt hjem afspejler forskellige perioder af ens liv, både nyt og gammelt,« forklarer han.

Det individuelle strejf

Antikviteter har altid været en del af indretningen på de danske slotte, herregårde og velhaverhjem, hvor der både har været viden om tingenes historie og sammenhæng og har været råd til den originale kvalitetsvare. Men en ny tendens er ved at sprede sig videre til de hjem, der for et par år siden var møbleret væg til væg med Arne Jacobsen, PH og B&O.

Det mærker man hos Bruun Rasmussen bl.a. ved, at indretningsarkitekter er blevet fast inventar ved auktionerne, hvor de er på jagt efter det individuelle strejf for kunderne.

»Et helt køkken i metal kan blive meget koldt, men hvis man stiller et gammelt bord eller en fin rokokosofa ind, gør det indretningen helt særlig og individuel,« siger Anders Fredsted om indretningstrenden.

Nyt møder gammelt. Her et moderne Michael Kvium-maleri tilsat et par ældre rokokostole som del af en udstilling

Det samme kan indretningsarkitekt Tom Lundberg skrive under på.

»Den minimalistiske bølge er færdig. Så vi oplever at få en ny kundegruppe, der er ved at finde ud af, at minimalismen er lidt kold og upersonlig. Og for dem er der kun én vej: At blande nyt og gammelt. Det er det, de kan forstå,« siger han med henvisning til, at der både skal viden og penge til at møblere sit hjem udelukkende med gode antikviteter, som nemt kan ligge på 500.000 kr. for en kommode eller en statue.

Piet Heins stilrene, hvidlakerede Superellipse bliver derfor blødt op med for eksempel otte polstrede gustavianske stole, mens Michael Kvium-maleriet bliver akkompagneret af en lyserød sofa fra 1790.

Så ifølge indretningsarkitekten er det hverken dødt eller »oldemor« at indrette med antikviteter. Det er bare en anden måde, man bruger dem på.

Tom Lundberg beskriver sin ny kundegruppe som »den musiske del af middelklassen« – dem, der har med mode, reklame og teater at gøre.

»Antikviteter kan fortælle historie og få et hjem til at trylle, så der kommer musik i det. De skaber atmosfære, som en designet ting, der er spyttet ud af en maskine, aldrig kan gøre. En rokokokommode strutter jo med røven og siger: »Skal vi danse?!«, siger indretningsarkitekten, der sammen med sin partner Stig Marvits bl.a. har en række af landets rigeste familier på kundelisten.



Det er kunder, der vil have det bedste af det bedste, og det er derfor ikke usædvanligt, at Tom Lundberg rejser til udlandet for at købe en reol til 5 mio. kr. eller et ægte Chagall-maleri.

»Vi elsker at arbejde med antikviteter, og jo mere, man ved om dem, jo sjovere bliver det. De åbner mange døre op til kultur- og verdenshistorien. Hver statue, møbel eller maleri er forrygende i sig selv, så kunsten er at fremhæve hver enkelt ting,« siger Tom Lundberg og råder til, at man køber det bedste, man har råd til.

Der er jo ikke nogen, der gider sidde i en umage Louis XVI-sofa og se tv lørdag aften 

»Jo bedre man køber, jo bedre oplevelse får man. Det finder man ud af, når man har haft det i længere tid – at det er god kvalitet, der holder og kun bliver bedre med tiden.«

Det gode håndværk skal også kunne tåle lidt mere i dag. For med et yngre publikum følger også et nyt krav om funktionalitet til møblerne. Tingene er ikke længere udstillingsgenstande, sådan som det er typisk for samlere, nu skal sofaen være behagelig at sidde i og skrivebordet tåle at blive arbejdet ved.

»Der er jo ikke nogen, der gider sidde i en umage Louis XVI-sofa og se tv lørdag aften. Så sofa og spisestole skal helst være komfortable,« siger formand for Dansk Kunst & Antikvitetshandler Union Jesper Damgaard-Lauritsen.


Større interesse for gammelt håndværk

Unionsformanden ser, at danskernes interesse for det gamle, originale håndværk er steget – for eksempel, når unionens medlemmer holder deres årlige udstilling med eksklusive genstande på Børsen i København. Han mener, det skyldes, at vi bruger mere tid derhjemme på grund af krisen.

Men han kan også se, at der er nogle i branchen, der lider under den økonomiske nedtur, verden oplever lige nu.

»De forretninger, der har det svært, er mellemvaren – dem, der har antikviteter, som ikke er topkvalitet. Shabby chik-stilen har det også svært, fordi det bare var nogle dårlige møbler, der blev malet hvide,« siger han.

»Så den fornyede interesse skyldes, at kunderne har fået øjnene op for, at det skal være den ægte vare, hvis det skal være.«

I forhold til den tidligere typiske kunde, som var overlæge, ambassadør eller lignende, er den nye antikvitetskunde ikke så optaget af, hvilken alder tingen har, fortæller Jesper Damgaard-Lauritsen.

»Det behøver ikke at være fra 1740 for at være interessant. Kvalitet og historie er vigtigere, så man har noget at tale om, når man får gæster.«

Læs også:

Starletten der tog Danmark med storm
Milliardær på at være Hardcore & Hippie
Fodboldklubber: Milliardærernes favoritlegetøj

borsen statistik bnt
Se også
- Har du en guldgrube gemt på loftet?
- Ubestridt konge af den danske auktionsverden
- Kendisser fejrer det ikoniske ur af plastik
Fakta
Find guldet her

■ December 2011: Auktion hos Bruun Rasmussen, www.bruun- rasmussen.dk

■ Uge 10 2012: Børsen i København: Udstilling af eksklusive antikviteter, Dansk Kunst & Antikvitetshandler Union, www.dk- au.dk

■ Galerie J. Kugel, Paris, www.gale- riekugel.com

■ Mallett, London og New York. Har specialiseret sig i exceptionelle møbler og kunsthåndværk fra
det 18. århundrede, www.mal- lettantiques.com 

■ Dorotheum, auktionshus fra 1707 i Wien. Er Centraleuropas største auktionshus for kunst og kunsthåndværk, www.dorotheum.com

■ Etude Tajan, auktionshus i Paris, www.ta- jan.com

Kilder: Anders Fredsted, Financial Times, Wikipedia, DKAU
Magasinet Pleasure
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste