ShoppingHvem sætter man sin lid til, hvis man skal brænde næsten 100 mia. kr. af på en tre uger lang olympiade, der skal give flere milliarder tv-seere over hele verden det bedst mulige indtryk af England?
Paul Deighton har siden 2005 kæmpet for at arrangere den største sportsbegivenhed i verden
En 56-årig engelsk milliardær med fortid hos Goldman Sachs og sportsentusiast med sæsonkort til Arsenal, såmænd.
Manden hedder Paul Deighton. Siden 2005, hvor han blev ansat på en syvårig kontrakt, har han kæmpet for at arrangere den største sportsbegivenhed i verden, nemlig sommerens OL i London.
Et projekt, der er for stort til at fejle, og umiddelbart lader det da også til at køre på skinner for Paul Deighton og hans organisation, der er vokset til at omfatte 3000 ansatte, 70.000 frivillige og 100.000 underleverandører af diverse ydelser, siden London i 2005 vandt retten til at afholde de olympiske lege 2012 foran New York og Paris.
Tidsplaner og budgetter holder indtil videre, og 90 procent af den olympiske park er da også på plads, da Weekend møder ham i London lige før jul.
Læs også:
Fra godsejersøn til modekonge
Milliardær på at være Hardcore & Hippie
Dansk polo-pige: Mellem penge og passion
Det er da heller ikke nogen hr. hvem-som-helst, OL 2012-komiteen har valgt som tovholder. Ud over sit sæsonkort til Arsenal har Paul Deighton en fortid som partner i investeringsbanken Goldman Sachs med i bagagen, hvor han i 1999 blev milliardær i kroner, da Goldman Sachs blev børsnoteret.
Alt i alt tilbragte han 22 år hos investeringsbanken, indtil jobopslaget som adm. direktør for Locog i tidsskriftet The Economist bragte ham på andre tanker.
“Jeg tænkte, at det var en fantastisk mulighed, og at det var det eneste, jeg ville forlade Goldman Sachs for,” siger han og tilføjer, at det var som en drøm, der gik i opfyldelse.
Paul Deighton har en fortid som partner i investeringsbanken Goldman Sachs
“Som sportsfan er OL den største begivenhed, der kommer til at ske i min by i min levetid, så det var bare for god en chance til at overse. Jeg vidste, at det ville blive udfordrende, men jeg vidste også, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg komme til at fortryde det for altid.”
Seks år senere er de fysiske rammer omkring legene ved at være på plads, og Paul Deighton erkender, at drømmen, der gik i opfyldelse, ikke har været fri for stress og anstrengelser. Alligevel beskriver han perioden som “great”, blandt andet fordi OL er med til at åbne døre, der ellers er umulige at sparke ind i det almindelige forretningsliv.
Det olympiske stadion er næsten færdigbygget. Foto: Scanpix
“Folk, der normalt prøver at holde sig på afstand, når man laver et stort projekt, er parate til at hjælpe, når det drejer sig om OL,” siger han og fortsætter:
“Det gør dig i stand til at få ting gjort, der i en almindelig handel bare ikke ville være muligt.”
Noget af det, der betyder mest for ham personligt, er dog at sikre, at alle resurserne også kommer til at bidrage positivt, når OL-atleterne, gæsterne og verdenspressen er rejst hjem igen.
“Efter at have lagt alle de kræfter i det har jeg ikke lyst til at sidde i 2020 og se tilbage på, at ingen af de ting, vi håbede på, ville blive permanent forandrede, er sket. Det ville være en tragedie,” siger han og hentyder blandt andet til de enorme forandringer omkring bydelen Stratford og unge mennesker, der lader sig inspirere til at dyrke mere sport.
Paul Deighton er i øjeblikket en af Englands mest omtalte - og spændte - mænd. Her sammen med hertuginden af Cornwall.
Paul Deightons økonomiske incitament til at lykkes med de olympiske lege rækker dog ikke længere end til 2012. Her venter der en bonus på en mio. pund, hvis afholdelsen af legene bliver en succes.
Jeg har aldrig villet have, at min bonus blev et emne, der kom i vejen for legene
Det lader dog til at være af mindre betydning for ham, for ifølge det britiske medie The Telegraph har han tænkt sig at donere hele bonussen til velgørenhed.
Det samme har han gjort med den bonus, han har modtaget i år. Den udgør 220.000 pund ud af hans totale årsløn på ca. 700.000 pund.
På spørgsmålet om, hvad der var motivet for at donere så mange penge til velgørenhed, flakker den ellers veltalende og ganske uhøjtidelige brite med øjnene, inden han efter lidt betænkningstid siger:
“Fordi jeg kunne. Det var bare en personlig beslutning, og jeg har aldrig villet have, at min bonus blev et emne, der kom i vejen for legene.”
Læs også:
Ubestridt konge af den danske auktionsverden
Mød Xenia Kessler: Dansk kvinde i verdensklasse
Politik er det nye rock'n'roll
